Tyrkiske politikere kan lære meget af Folkemødet

Politikere i Tyrkiet kan lære meget af Folkemødet, der siden 2011 afholdt og har været en fast tradition i Danmark.

I stedet for at blive beriget af hinandens forskelle politiske synspunkter og holdninger, er politikerne i Tyrkiet mere optagede af at hænge hinanden ud end at finde sammen om løsninger på samfundets udfordringer.

Mens politikere og partiledere i Tyrkiet ikke kan tolerere hinanden, hvor regerings og oppositionsparti ledere ikke tale sammen, endsige optræde for offentligheden eller deltage i et debatpanel i medierne, selv under parlamentets tag, forsøger danske politikere og partiledere alt for at mindske afstanden mellem borger og beslutningstager.

I Danmark gør de store indsats for at få folk til elske politik. I stedet for at involvere politik i kunst, kultur og sportsarrangementer, organiserer de danske politikere deres egen festival for politik.

Selvom arrangørerne kalder dette arrangement for “Folkemødet” frem for en festival, bliver det slået fast, at det blot er en festival, hvor politikere har overtaget musikernes plads på scenen. Der bliver holdt taler i stedet for musik og sange. Denne tradition er grundstenen i Folkemødets koncept, hvor de siger at demokratiet er for alle, der ønsker at være med.

Ledere af alle politiske partier repræsenteret i Folketinget og folketings, lokale og de danske Europa-Parlamentets politikere samles til denne festival. Politikere, som vi er vant til at se i officielle mørke jakkesæt, optræder for offentligheden i politiske debatter, samtale afholdt i telte, på skibe, i restauranter og caféer, på klipperne og under åben himmel i sommertøj. Der er samtale, deltagelse og fællesskab i Folkemødet.

Mellem 16.-19. juni 2022 afholdes politisk festival på Danmarks ferieø, Bornholm. I år byder Folkemødet på mere end 2.500 events, debatter, koncerter, talks og politiske arrangementer over 3 dage. Det kræver ikke billet at deltage, for der er fri adgang til alle events.

LÆS:  Dansk millionstøtte til Moldova i lyset af Ruslands invasion af Ukraine

Disse dage om året omdannes Allinge til Danmarks politiske centrum, hvor borgere møder beslutningstagere, og hvor politikere henvender sig til offentligheden fra talerstolen i Allinge og viser borgerne al politisk kunst, helt fra hvordan Danmark styres til international politik, og til hvordan demokrati og fællesskab fungerer. Politikere svarer hvert enkelte spørgsmål, der stilles til dem fra borgerne.

Folketingets partiledere taler råder alle over 30 min på hovedscenen, hvor politikere fra oppositionspartier prøver at slår ud mod regering fra hovedscenen. Statsministeren og nogle partiledere fra oppositionen samles under åben himmel på et Tv-debat og diskuterer alt fra minksagen til klima, økonomi, krigen i Ukraine og Danmarks udenrigspolitik, osv.

Men tilrettelæggelsen af sportsturneringer og andre kulturelle arrangementer mellem borger og politiske partier forsømmes ikke. Politikere, der kritiserer hinanden på talerstolen, sidder ved samme bord ved middagen og hæver et glas vin/øl, set fra et deltagelsesdemokratisk perspektiv.

Vi erfarede, at i hvert fald over 50 tusinde danskere strømmede til “Folkemøderne” og at øboerne og feriegæsterne også viste stor interesse for disse møder. Arrangørerne virker meget tilfredse med, at dette års arrangement også har været meget vellykket.

Folkemødet bliver skabt i samarbejde med politiske partier, uddannelsesinstitutioner, græsrødder og forenings-, erhvervs- og kulturlivet.

I løbet af Folkemødet samles de mennesker i alle aldre der lytter, taler og bliver klogere på hinanden. Unge demonstrerer på Allinges gade for at få mere indflydelse på det danske demokrati. Derfor kalder de Folkemødet for hele Danmarks demokratifest.

Alle bidrager med spændende debatter, oplæg, kulturelle arrangementer, taler, workshops og meget mere.
Derfor har alle lovlige danske organisationer, foreninger, virksomheder mm. samt private, der lever op til Folkemødets principper for events, mulighed for at blive optaget i Folkemødets program.

LÆS:  Flere indvandrere og efterkommere får en uddannelse

Jeg tror, at folk i Tyrkiet ville også ønske at politikere til at mødes til folkemøder som dette og finde måder at få folk til at elske politik og politikere i stedet for at de slås, skændes, bande eller rode med hinandens privatliv.

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Om

Cengiz Kahraman startede sit journalistiske virke i 1992 i det tyrkiske dagblad Milliyet og har været korrespondent for en række tyrkiske dagblade i Istanbul og i Frankfurt indtil slutningen i halvfemserne. Han har arbejdet i DR International som nyhedsoplæser på tyrkisk og arbejdede som freelance reporter i kort tid hos BBC World Turkish Service i København. Cengiz Kahraman der begyndte at arbejde i Politiken i 2002 og har været redaktør for den ugentlige nyhedsavis Haber, der blev udgivet på tyrkisk og dansk i Politiken. Siden slutningen af 2004 har stået for udgivelsen af Haber, som udkom hver måned og gratis distribueret landsdækkende, derefter som en netavis.. I 2008 ståede bag Cengiz Kahraman udgivelsen af den danskarabiske avis Alkhabar med støtte fra Integrationsministeriet og Dagbladsnævnet og Gazette (dansksproget månedsblad og internetavisen, gazette.dk). Cengiz Kahraman har læst Film og Medievidenskab ved Københavns Universitet i BH. Han har også distribueret tyrkisk film i mange år i Danmark og i 2007 og i 2012 arrangeret "Cinematurca – Tyrkiske Filmdage". I dag er han redaktør og indehaver af HCK Media, der udgiver internet aviser "Danturk.com og Haber.dk".

Vis alle artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *