Tidligere udenrigsminister Uffe Elleman-Jensen er død

Den tidligere toppolitiker, Danmarks udenrigsminister og Venstre-formand Uffe Ellemann-Jensen er død efter længere tids kræft sygdom.

Foto: Haber.dk

DANTURK.com

Danmarks tidligere udenrigsminister og Venstres tidligere formand Uffe Ellemann-Jensen er søndag sovet ind efter længere tids sygdom. Han blev 80 år, det oplyser Venstre.

I et opslag på Facebook skriver også sønnen og Venstres leder, Jakob Ellemann-Jensen, at hans far sov ind i nat omgivet af sine nærmeste, der var samlet for at sige farvel. Og at hans far påvirkede mere end de fleste.

“Han blev 80 år, og han levede et langt og fantastisk liv, hvor han både nåede, oplevede og påvirkede mere end de fleste”, skriver Jakob Ellemann-Jensen.

Uffe Ellemann-Jensen var formand for Venstre i perioden 1984-1998 og Danmarks udenrigsminister fra 1982-1993.

Uffe Elleman-Jensen blev født i Haarby på Fyn i 1941. Søn af Jens Peter Jensen og Edith Ellemann Johannessen. Og han fulgte sin fars fodspor. Han var journalist, redaktør og politiker som sin far. Han blev han valgt til Folketinget i 1977.

Uffe Ellemann-Jensen efterlader sig sin hustru, Alice Vestergaard, fire børn; Claus, Helene, Karen og Jakob samt ti børnebørn. Hans søn Jacob Elleman-Jensen og datteren Karen Elleman-Jensen fulgte også deres fars fodspor. Jacob blev formand for Venstre og Karen er medlem af folketinget af Venstre.

Fra 1982 til 1993 var han dansk udenrigsminister i Poul Schlüters regering med en glød og energi, der gjorde ham til en af de mest fremtrædende udenrigsministre, som Danmark har haft i mange år. I 1984 afløste han Henning Christophersen som formand for Venstre.

EU-engagement og aktiv fortaler for de baltiske landes medlemskab af EU er bare et par af områder, hvorfra han huskes af både danskere og mange i det store udland, som udenrigsminister og formand for Venstre. Fra 1995 til 2000 var han også præsident for Alliancen af Liberale og Demokratiske partier i Europa (Alde).

LÆS:  Tyrkisk-Belgisk komedie om turisme i Tyrkiet: ’All-In’ i Cinemateket

I 2001 sagde han farvel til politik, men han var stadig aktiv. Blandt andet var han formand for ”Baltic Development Forum”.

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *