Udviklingsministeren besøger Ukraine

Danmark tager aktivt del i genopbygningen i Mykolaiv. På den baggrund rejser udviklingsminister Flemming Møller Mortensen til Ukraine.

Foto: Steen Brogaard, ft.dk

Genopbygningen i Ukraine er en historisk stor opgave. Den ukrainske regering anslår, at det aktuelle genopbygningsbehov ligger på 750 mia. USD. Dertil kommer de humanitære behov, som stiger i takt med, at krigen fortsætter. FN anslår, at knap 18 mio. mennesker har akut brug for hjælp. På den baggrund rejser udviklingsminister Flemming Møller Mortensen til Ukraine.

”Behovet for støtte til Ukraine er enormt. Ruslands ulovlige og uprovokerede invasion har store humanitære og økonomiske konsekvenser. Ukraine kæmper for vores fælles værdier, og det sker i vores nærområde. Derfor er Ukraine den største modtager af dansk udviklingsstøtte”, siger udviklingsminister Flemming Møller Mortensen i en pressemeddelelse.

Samtaler med fokus på dansk støtte til Mykolaiv
Besøget indeholder samtaler med de ukrainske myndigheder, som Danmark har et tæt samarbejde med. Det indbefatter guvernøren og borgmesteren i Mykolaiv, som Danmark har taget et særligt ansvar for i genopbygningsprocessen.

”Danmark tager aktivt del i genopbygningen i Mykolaiv. Lige nu har vi fokus på akutte indsatser, fordi byen fortsat er under angreb. Men vi er også i tæt dialog med myndighederne om, hvordan vi kan støtte mere langsigtede indsatser og bringe danske kompetencer og virksomheder i spil”, siger ministeren.

close

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.