Yildiz Akdogan stiller op til folketingsvalget

Tidligere medlem af Folketinget, medlem af Københavns Borgerrepræsentation og forkvinde for Kvinderådet, Yildiz Akdogan (S) stiller op til folketingsvalg.

Foto: Maja Giannoccaro

Danturk.com

Yildiz Akdogan vil i folketinget igen. Det tidligere folketingsmedlem og nuværende medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokratiet, Yildiz Akdogan, stiller op til næste folketingsvalg.

Hun siger til danturk.com, at hun efter at tænkt længe over det, har valgt at stille op til folketinget igen.

”Jeg er ret træt af de vilde udspil og bashing af div. grupper i tide og utide. Det er ikke helt uvæsentlig, hvem der stiller op og hvem der repræsenterer befolkningen på Christianborg. Derfor har jeg valgt at være kandidat til Folketinget. Og jeg vil gøre mit til, at vi får en ordentlig tone og politik – politik som gør en reel forskel i folks hverdag. Altså mere reel politik og mindre skrig og populisme”, siger Yildiz Akdogan.

Yildiz Akdogan er cand.scient.pol. i bl.a. dansk-tyrkisk politik. Hun var medlem af Folketinget for Socialdemokraterne i 2007-2011 og blev igen medlem af Folketinget den 21. oktober 2014 som efterfølger for Karen Hækkerup der forlod Folketinget. Yildiz var socialdemokraternes IT-ordfører og psykiatriordfører og medlem af Europaudvalget, kulturudvalget, og Dansk Interparlamentarisk Gruppes bestyrelse.

Ved seneste kommunalvalg blev hun valgt til borgerrepræsentation i Københavns Kommune for Socialdemokratiet. Hun er medlem af sundheds- og omsorgsudvalget og socialudvalget.

Yıldız Akdoğan var en af de første kvindelige politikere af tyrkisk/kurdisk oprindelse, der blev valgt ind i Folketinget for Socialdemokratiet i 2007.

Yıldız Akdoğan blev også valgt som forkvinde for Kvinderådet i marts. Det skete på en ordinær generalforsamling i København, hvor tre kandidater stillede op til posten. Hun blev den første forkvinde for Kvinderådet af tyrkisk/kurdisk oprindelse i rådets 123-årige lange historie.

Folketingsvalg i Danmark holdes hvert fjerde år, og skal ifølge Grundloven være senest den 4. juni 2023.

close

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.