En langt større andel af indvandrere og efterkommere har i dag en videregående uddannelse sammenlignet med for 10 år siden, men ikke en erhvervsfaglig uddannelse.
Danturk.com
Langt flere nydanskere får en videregående uddannelse, men ikke en erhvervsfaglig uddannelse. De seneste 10 år har markant flere 25-39-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse fået en videregående uddannelse, når man ser på korte, mellemlange og lange videregående uddannelser under ét. Til gengæld har der været et fald i andelen, der har en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse, skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse på hjemmesiden.
Blandt de 25-39-årige efterkommere med oprindelse i MENAPT-landene har 48 pct. af mændene og 71 pct. af kvinderne en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der er fortsat et vist gab i forhold til 25-39-årige med dansk oprindelse, hvor de tilsvarende tal er henholdsvis 73 pct. og 81 pct. Gabet er dog reduceret væsentligt de seneste 10 år, særligt blandt kvinderne.
Mens 20 procent af indvandrerne fra MENAPT-landene (i alderen 25-39 år) i 2011 havde en videregående uddannelse, så var andelen med en videregående uddannelse steget til 36 procent i 2021. Det viser en talnyhed fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.
MENAPT-landene er de muslimske lande i Mellemøsten og Nordafrika samt Pakistan og Tyrkiet. MENA bruges på engelsk om Middle East and North Africa.
Generelt er der sket en stigning i andelen med en videregående uddannelse, men fremgangen blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har været større, end den har været blandt personer med dansk oprindelse.
”Det er selvfølgelig fantastisk, at flere med indvandrerbaggrund får en uddannelse. Derfor glæder jeg mig over de her tal. Trods den generelle fremgang ser vi, at færre ikke-vestlige indvandrere tager en erhvervsuddannelse. Det er desværre en tendens, vi ser i hele befolkningen. Og en tendens som vi skal have vendt. Når det kommer til integrationen generelt, er vi langt fra i mål, men vi kan se, at det generelt de seneste år er gået i den rigtige retning. Regeringen arbejder for at sikre, at vi også fremover holder tilstrømningen i ro. Det er afgørende for, at integrationen kan fortsætte den positive udvikling”, udtaler Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek.
Hvad er en erhvervsfaglig og videregående uddannelse?
En erhvervsfaglig uddannelse kan påbegyndes efter grundskolen og omfatter fx uddannelserne til murer, tømrer og elektriker.
En videregående uddannelse bygger oven på en erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse:
– En kort videregående uddannelse varer som regel 2 år og omfatter bl.a. erhvervsakademiuddannelserne.
– En mellemlang videregående uddannelse varer 3-4½ år og omfatter fx uddannelserne til skolelærer og sygeplejerske.
– En lang videregående uddannelse varer typisk 5 år og omfatter bl.a. uddannelserne til jurist og civilingeniør. Erhvervskompetencegivende uddannelser omfatter både erhvervsfaglige og videregående uddannelser.