En ansvarlig og retfærdig omfordelingspolitik vil gavne danskere lige fra Frederikshavn til København.
København er en mangfoldig by på godt og ondt. Byen er anerkendt i hele verden for dens cykelkultur, grønne klimatiltag og spulende kulturliv. Nørrebro er endda blevet kåret til verdens bedste bydel. Men København står også overfor alvorlige sociale udfordringer. Det viser nye nøgletal fra Københavns kommune. Som medlem af kommunens Socialudvalg har jeg kendt til de udfordringer længe. Jeg vil derfor opfordre til, at folketingskandidaterne i den forestående valgkamp ikke glemmer, hvor forskelligartet en befolkningsgruppe københavnerne i virkeligheden er.
Det er bekymrende, fordi rigtig mange københavnere oplever alvorlige sociale udfordringer. De bliver glemt i fortællingen om de forkælede akademikeres og kaffelatteelskeres København.
Jeg frygter, at den kommende valgkamp vil byde på meget mere ”københavner-bashing”. Jeg har i løbet af sommeren læst flere politiske analyser fra Lars Olsen, hvor han argumentere for, at Socialdemokratiet gør strategisk klogt i at appellerer til vælgerne i forstæder, købstæder og stationsbyer frem for København. Pia Allerslev, tidligere borgmester i København, mener at frygten for, at Inger Støjberg bliver en stemmesluger blandt vælgere uden for storbyerne, kan lede til en valgkamp, hvor københavnere bliver boksepuder. Det er to velbegrundede analyser, men jeg håber ikke, at de bliver virkelighed.
Jeg ønsker en regering på den anden side af et folketingsvalg, som vil føre en ansvarlig og retfærdig omfordelingspolitik i Danmark. Det vil gavne danskere lige fra Frederikshavn til København. Jeg frygter dog, at folketingskandidaterne vil ty til opstilling af kunstige modsætningsforhold mellem København og resten af landet i jagten på stemmer. Det er bekymrende, fordi r#igtig mange københavnere oplever alvorlige sociale udfordringer. De bliver glemt i fortællingen om de forkælede akademikeres og kaffelatteelskeres København.
Gjorde man Bispebjerg til en kommune, ville den med sine 55.500 tusind indbyggere være Danmarks fattigste. I Brønshøj-Husum er andelen af børn, der lever i relativ fattigdom 4,7 procentpoint. Det er dobbelt så højt som for hele Danmark ifølge registerdata fra Danmarks Statistik.
Nye tal fra Københavns kommune viser, hvor stor forskel der er på københavnere. Det er langt fra alle, der lever et privilegerede liv i København. Gjorde man Bispebjerg til en kommune, ville den med sine 55.500 tusind indbyggere være Danmarks fattigste. I Brønshøj-Husum er andelen af børn, der lever i relativ fattigdom 4,7 procentpoint. Det er dobbelt så højt som for hele Danmark ifølge registerdata fra Danmarks Statistik. I København bor der også mange udsatte voksne, som lever i hjemløshed eller har et stofmisbrug. Samtidig er boligpriserne i København skyhøje. Socialdemokratiet er et parti, som altid har taget ansvar for at sikre lige muligheder for vores børn og give udsatte voksne den hjælp de har krav på. Det kommer vi ikke til at lykkes med, hvis vi vender det blinde øje til hovedstaden.
Jeg ønsker et Folketing, som tager københavnerne alvorligt. I stedet har jeg set et Christiansborg, som besluttede at flytte erhvervsuddannelser ud af København med det argument at forudsætningerne for at rekruttere velfærdspersonale forbedres, hvis man flytter uddannelserne tættere på fremtidige arbejdspladser. Det er på trods af, at det er dobbelt så svært at finde kvalificeret velfærdspersonale i hovedstaden som i Nordjylland. Velfærdsansatte såsom sosu-assistenter, pædagoger, lærere og sygeplejersker er fagpersoner København desperat har brug for. Især hvis vi vil sikre, at alle 600.000 københavnere har mulighed for leve et værdigt liv.
København er hele Danmarks hovedstad og skal være en by for alle. Alle danskere og folketingspolitikere kan være stolte af, at udenlandske virksomheder investere milliarder i byen, og vi har igen i år vist, at København er en fantastisk vært for store kulturelle begivenheder. Lader vi os forblindes af populistiske forsøg på at skildre en fiktiv land-mod by-fortælling, så glemmer vi, at mange københavnere har mere til fælles med borgerne på Lolland end københavnerne i Indre By. De er lige så stor en del af København som akademikerne, og deres stemme fortjener også at blive kæmpet for i den kommende valgkamp.