Danmark giver 100 mio. kr. til klimatilpasning og klimaskabte tab og skader for verdens fattigste.
Danturk.com
De nye klimamidler går til den afrikanske Sahel-region, og andre skrøbelige områder. Indsatsen målrettes civilsamfundet og instrumenter, der skal afbøde og forsikre mod klimakatastrofer.
Konsekvenserne af klimaforandringer er en voksende udfordring for de fattigste og mest sårbare lande. Regeringen har sammen med Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne besluttet at give 100 mio. kr. ekstra til klimabistanden. Tilførslen af ekstra midler er en del af aftalen om finansloven for 2022. De nye klimamidler styrker Danmarks globale indsats på klimaområdet og målsætningen om, at mindst 60% af klimabistanden skal gå til klimatilpasning.
Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
”Jeg er meget glad for, at vi er blevet enige om at øge støtten til klimaskabte tab og skader. Jeg oplevede ved selvsyn i Bangladesh i foråret, at konsekvenserne af klimaforandringerne har brug for øget fokus. Det er hamrende uretfærdigt, at verdens fattigste skal lide mest under kensekvenserne af de klimaforandringer, som de har bidraget mindst til”, siger Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen.
Rasmus Nordqvist, SF, siger at de igen med finanslov 2022 sikrede additionel klimabistand.
“Med pengene skal gå til klimatilpasning samt understøttelse af arbejdet med tab og skader som er en dagsorden der af gode grunde fylder meget for verdens mest sårbare”, siger Nordqvist.
Anne Sophie Callesen fra Radikale Venstre mener at for Radikale Venstre er det hjerteblod, at Danmark giver sit bidrag til at afbøde konsekvenserne af klimaforandringerne i udviklingslandene.
Christian Juhl fra Enhedslisten siger, at han er især glad for at 40 mio. kr. nu kommer ud at arbejde via nogle af de store danske bistandsorganisationer og via de mindre organisationer i CISU.
Han tilføjer også at organisationerne har i forvejen gode og stabile kontakter i verdens fattigste lande, så pengene hurtigt kan omsættes i konkrete aktiviteter. Det er også godt, at en del af pengene afsættes til en global ordning til dækning af tab og skader som følge af klimakrisen i 3. verden,
Franciska Rosenkilde fra Alternativet siger, at klimaforandringer er ikke noget der kommer. Det er noget der er. Han siger også, at Alternativet er også glade for at være med til at tage ansvar og støtte områder der lider under klimaforandringerne. Særligt Sahel regionen har behov for støtte nu.
Daniel Toft (S) udtaler, at mange af verdens fattigste lande rammes hårdt af de klimaforandringer, som især de rige lande har skabt.
“Danmark skal gå forrest og bidrage ude i verden til den grønne omstilling. Men vi har i den grad også et ansvar for at hjælpe med klimatilpasning og dækning af klimaskabte tab og skader, og jeg er glad for, at denne pakke fokuserer på netop det”, siger Daniel Toft.
Baggrund
De ekstra klimamidler omfatter støtte til følgende aktiviteter:
– Støtte på 32,5 mio. kr. til Udenrigsministeriets strategiske partnerskaber med civilsamfundet, der arbejder med klimaskabte tab og skader med særligt fokus på Sahel-regionen.
– Øget støtte til CISU med 7,5 mio. kr. Formålet er at løfte civilsamfundsaktører i udviklingslandene i deres arbejde med at øge modstandsdygtigheden over for klimaforandringerne.
– Støtte på 35 mio. kr. til InsuResilience Global Partnership, der arbejder for at styrke modstandsdygtigheden i sårbare lande gennem forsikringsordninger til dækning af risiko, tab og skader i forbindelse med klimarelaterede katastrofer.
– Der afsættes en reserve på 25 mio. kr. til strategiske indsatser inden for klimaskabte tab og skader, som kan understøtte de nuværende klimaforhandlinger op til og under COP27. De nærmere aktiviteter vil blive konkretiseret i løbet af efteråret 2022.
De 100 mio. kr. i ekstra klimabistand går ud over den samlede bistandsramme på 0,7% af BNI.
Klimaskabte tab og skader omfatter klimaforandringernes mest alvorlige virkninger, som man ikke kan undgå gennem nedbringelse af udledningen af drivhusgasser, eller afbøde lokalt ved hjælp af klimatilpasning. Det omfatter både tab og skader forårsaget af pludselige og akutte katastrofer. Det kan være orkaner, tropiske storme, skovbrande og stormflod. Det omfatter også tab og skader forårsaget af den langsomt, men stigende vandstand, der truer med at udslette lavtliggende stillehavsøer eller uafvendelig tørke, der fjerner livsgrundlaget inden for landbrug.