Etniske minoriteter er fortsat en stærkt underrepræsenteret gruppe i dansk politik, viser ny analyse. Gruppen udgør fire procent af alle kandidater til Folketinget.
Ved det kommende folketingsvalg er der mulighed for at sætte kryds ved i alt 923 kandidater, der alle håber at få indflydelse på dansk politik. Men på stemmesedlerne er der langt mellem kandidater med etnisk minoritetsbaggrund, viser en analyse fra Institut for Menneskerettigheder.
I syv af de ti storkredse er der faktisk færre end fem kandidater med etnisk minoritetsbaggrund på stemmesedlen. På landsplan udgør gruppen kun 4 procent af alle de opstillede kandidater, mens indvandrere og efterkommere udgør 14,4 procent af befolkningen. skriver Institut for Menneskerettigheder på sin hjemmeside menneskeret.dk.
Antallet af kandidater med indvandrer- eller efterkommerbaggrund lå ved de seneste folketingsvalg i 2015 og 2019 på henholdsvis 3,8 procent og 3,6 procent, viser tal fra Danmarks Statistik.
– Når en gruppe er stærkt underrepræsenteret, er det en udfordring for det repræsentative demokrati, siger Nikolaj Nielsen, der er ligebehandlingschef på Institut for Menneskerettigheder.
Den vedvarende underrepræsentation kan være et demokratisk problem, vurderer Institut for Menneskerettigheder:
”Når en gruppe er stærkt underrepræsenteret, er det en udfordring for det repræsentative demokrati. Det betyder nemlig, at deres vilkår og erfaringer i ringere grad bliver repræsenteret i den politiske samtale,” siger Nikolaj Nielsen, ligebehandlingschef ved Institut for Menneskerettigheder.
Forskning viser desuden, at minoritetsetniske grupper i højere grad stemmer på eller søger mod kandidater, de kan spejle sig i.
Kvinder udgør 35 procent at de minoritetsetniske folketingskandidater, mens mænd udgør 65 procent. Det svarer nogenlunde til kønsfordelingen blandt det samlede antal kandidater.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at partierne sætter klare mål for at fremme ligestilling og mangfoldighed i opstillingen af kandidater.