Site icon

Blod under halvmånen – Europas glemte krig

Af Tommy Heisz

Journalist og forfatter Tommy Heisz. Forlag: Lindhardt og Ringhof. 408 sider. ISBN13: 9788711994771.  Udgivet: 29. august 2022

En dramatisk beretning om det oversete præludium til 1. Verdenskrig. Den moderne europæiske historie indledes som regel i 1914 med attentatet på den østrig-ungarske tronarving Franz Ferdinand i Sarajevo. Men i Europas sydøstligste hjørne var krigen i gang længe før det.

På Balkan førte nationalistiske strømninger og et ønske om at drive osmannerne ud af Europa til voldsomme slag, angreb på civile og enorme flygtningestrømme. Resultatet havde ikke kun indflydelse på det 20. århundredes to verdenskrige, men også på konflikter helt op til i dag.

Journalist og forfatter Tommy Heisz trækker på breve, dagbøger og andre overleveringer, der fortæller om blodige slag, etnisk udrensning og koleraudbrud. Vi rejser med sygeplejersker, læger, korrespondenter og fotografer til Balkankrigenes brændpunkter i 1912-13.

“Gaderne var fyldt med halv- og heldøde mellem hverandre, men jeg tror ikke, at de led så meget: De kunne ligge og spise af deres store brød og pludselig falde døde om.” Valborg Hjorth, dansk sygeplejerske

“Nogle af dem så ud, som om de var faldet i en fredfyldt og tilfreds søvn, andre lå sammenkrøbne og med ansigterne mast ned mod jorden – som havde en pludselig blindhed ramt dem og fået dem til at styrte sammen.” Bernard Grant, engelsk fotograf.

Exit mobile version