Site icon

Sveriges udenrigsminister om Sveriges udelukkelse fra NATO: Vi ønskede ikke, men vi er forberedt

Sveriges udenrigsminister, Tobias Billström, siger, at holde Sverige ude af NATO vil ikke ændre noget på kort sigt. Men hvis denne proces forlænges, vil mange ting ændre sig.

Sveriges udenrigsminister, Tobias Billström –Foto: AA

Danturk.com

På et pressemøde drøftede den svenske udenrigsminister Tobias Billström Tyrkiets beslutning om at indlede ratificeringsproces af Finlands NATO-medlemskab uden Sverige.

Sverige og Finland ansøgte om NATO-medlemskab samme dag. Tyrkiet godkendte imidlertid Finlands tiltrædelsesproces og det tyrkiske parlament vil formelt godkende det.

– Som vi forudsagde, har Tyrkiet indledt processen med Finlands medlemskab af NATO. Det var en udvikling, vi ikke ønskede, men vi er forberedt, sagde Billström.

Billström sagde, at Finlands NATO-medlemskab før Sverige ikke ville påvirke dem meget på kort sigt.

– Vi ønskede at være medlem af NATO sammen med Finland. Sveriges udelukkelse fra NATO vil ikke ændre noget på kort sigt. Men hvis denne proces forlænges, vil mange ting ændre sig. Finland vil blive mere integreret i NATO, mens Sverige vil forblive udenfor, fortalte Billström.

Billström tilføjede, at Sveriges trepartsaftale med Tyrkiet om NATO-medlemskab også er i gang.

Billström henviser dermed til den aftale, som Tyrkiet, Sverige og Finland indgik i forbindelse med Nato-topmødet i Madrid i juni.

Her forpligtede de to nordiske lande sig blandt andet til en styrket indsats over for terrorisme.

Tyrkiet har længe beskyldt Sverige og til dels også Finland for at huse militante personer med tilknytning til det forbudte kurdiske terror organisation, PKK.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, gav grønt lys til at få Finland med i den vestlige forsvarsalliance NATO.

Finlands præsident, Sauli Niinistö, besøgte fradag præsident Erdogan i Tyrkiets hovedstad, Ankara. De to har holdt et fælles pressemøde.

På pressemødet sagde Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan, at Tyrkiet vil sætte gang i processen med at få godkendt Finland som nyt medlem af forsvarsalliancen Nato.

Exit mobile version