Site icon

Danskerne er blandt de mest begejstrede for EU’s støtte til Ukraine

Der er nærmest enighed blandt danskerne om EU’s støtte til Ukraine. Det viser en ny Eurobarometerundersøgelse, der også har spurgt til andre dele af EU-samarbejdet her præcis et år inden EU-valget.  

Foto: AA

Af Danturk.com

Med præcis et år til, at danskerne igen skal til stemmeurnerne til Europa-Parlamentsvalget 2024, er der landet en ny Eurobarometerundersøgelse, der løfter sløret for danskernes, og resten af EU-borgernes, holdninger til EU.

Særlig tydelig i undersøgelsen er danskernes overvældende støtte til Ukraine. Faktisk er hele 86 procent af de adspurgte danskere tilfredse med EU’s støtte til det krigsramte land, viser resultaterne af den nye undersøgelse.

Det skriver Europa Parlamentets Kontor i Danmark i en pressemeddelelse.

Det gør Danmark til et af de lande, der er allermest tilfredse med EU’s støtte til Ukraine, kun lige overgået af vores nordiske naboer Sverige og Finland med 87 procent, Irland med 87 procent og Nederlandene er med 90 procent.

Netop støtten til Ukraine er da også det af EU’s politikområder, hvor danskerne, og de øvrige EU-borgere, er mest tilfredse med EU’s indsats, men det er ikke det eneste.

Fortsætter man ned langs listen, kan man blandt andet se, at tre ud af fire danskere er tilfredse med EU’s indsats for beskyttelse af demokratiske rettigheder og respekt for retsstatsprincippet. Næsten lige så mange er tilfredse med EU’s indsats på den udenrigspolitiske scene.

Foto: AA

Danskerne bakker op om europæisk demokrati

Det er ikke kun kampen for demokrati i Ukraine, danskerne bakker op om. Også det Europæiske demokrati nyder danskernes opbakning. I undersøgelsen svarer 72 procent, at de er tilfredse med, hvordan demokratiet fungerer i EU. Samtidig svarer 70 procent af danskerne, at det er meget vigtigt for dem at stemme til Europa-Parlamentsvalget i 2024.

”Den store opbakning til det europæiske demokrati glæder mig meget,” siger chef for Europa-Parlamentet i Danmark Sune Olofsson Hansen.

”Det lover godt for valget, at 7 ud af 10 danskere allerede et år inden valget mener, det er vigtigt at stemme. Jeg håber, vi kan overbevise endnu flere om at begive sig til stemmeurnerne til Europa-Parlamentsvalget i juni 2024.”

Lys fremtid for det europæiske samarbejde

På EU-plan er støtten til EU-medlemskab fortsat højt. 61 procent af EU-borgerne svarer, at deres lands medlemskab af EU er en god ting. Det er et af de højeste niveauer siden finanskrisen.

Spørger man danskerne alene, er opbakningen endnu større. Her svarer mere end 3 ud af 4, at EU-medlemskabet er en god ting. Lige så mange danskere mener, at EU-medlemskabet er meget vigtigt for Danmark. Færre end 1 ud af 10 mener, at det ikke er vigtigt.

Kigger man fremad, er optimismen omkring det europæiske samarbejde til gengæld endnu større. Hele 81 procent af de adspurgte danskere har svaret, at de er optimistiske omkring EU’s fremtid.

Klima suverænt i top hos danskerne

Mens de øvrige EU-borgere mener, at kampen mod fattigdom burde være Europa-Parlamentets topprioritet medd 38 procent, så har danskerne et andet tema i top forud for valget – og de er ikke i tvivl.

Knap halvdelen af danskerne vil have kampen mod klimaforandringerne øverst på Europa-Parlamentarikernes to do-liste. På en fjern anden og tredjeplads vil danskerne have demokrati og retsstatsprincippet og Europas fremtid med 33 procent adresseret af MEP’erne.

Forud for det seneste valg til Europa-Parlamentet i 2019 var det også klimakampen, der var i top, men dengang var det tæt efterfulgt af terrorbekæmpelse og migration. De emner ligger i dag noget lavere både på danskernes og europæernes liste over bekymringer.

Europa-Parlamentets Eurobarometer-undersøgelse fra foråret 2023 blev foretaget af Kantar mellem den 2. og den 26. marts i alle 27 EU-medlemslande. Undersøgelsen blev gennemført ansigt til ansigt, men med brug af videointerviews (CAVI) i Danmark, Tjekkiet, Finland og Malta. Der blev i alt foretaget 26.376 interviews. I Danmark har 1006 personer deltaget i undersøgelsen. Resultaterne på EU-plan blev vægtet efter hvert lands befolkningsstørrelse.

Kilder: Europa-parlamentets Kontoret i Danmark

Exit mobile version