Afbrænding af bøger og flag er ikke et udtryk for ytringsfrihed. Stop det. Putin er den eneste vinder i den konflikt.
Chefredaktør, polennu.dk
KØBENHAVN – Der var engang, hvor man blot kunne trække på skuldrene af de få ondsindede provokatører, der vil gøre alt for et øjebliks opmærksomhed. Opmærksomhed kan man få i dag ved at brænde andres flag og hellige skrifter af.
I dag er afbrændingerne blevet et våben, der kan skabe spild mellem mennesker og skabe nye internationale konflikter. En ild der kan få naboer til at blive fjender, og som kan udelukke Sverige fra at blive optaget i NATO, og som kan skabe konflikter i generationer.
Hvor længe skal denne farce i den hellige ytringsfriheds navn fortsætte? Konflikten – der i værste fald vil tage til i den kommende tid – er blevet en brik i internationalt stort spil, som der kun er én vinder af: Den dygtige og udspekulerede russiske præsident Vladimir Putin. Også derfor må der omgående sættes en stopper for, hvad der bliver set som myndighedernes fortsatte accept af afbrændinger af flag og bøger.
Ikke kompromis med ytringsfrihed
Skal Danmark, Sverige og Norge, så give slip på ytringsfriheden? Nej, aldrig. Men hadfyldte aktioner som afbrændinger af flag og bøger har altså intet med ytringsfrihed at gøre. Den grundlovssikrede ytringsfrihed nævner da heller ikke retten til hadfyldte afbrændinger eller retten til at tænde ild for den sags skyld. Grundloven nævner retten til at tænke, skrive og tale. Ikke til at brænde af.
Retorikken og resultatet af afbrænding af bøger er velkendt fra historien. Sådan begyndte det også, da bl.a. jøderne skulle finde sig i tilsviningerne i begyndelsen af 1900-tallet. Vi ved godt – eller bør minde hinanden om – hvad det endte med.
Johan Struensee – der ophævede censuren og indførte ytringsfriheden i Danmark i 1770 – talte da heller ikke om at brænde noget af. Og heller ikke da ytringsfriheden blev sikret med Grundloven i 1849 blev der talt om afbrændinger. Det var en tid før både lighter og tændvæsker var tilgængelige – eller endog opfundet. Og det var i en tid, hvor en hest i brunst var den hurtigste budbringer over land. Nu kan vi følge hinanden globalt live 24/7 over det meste af verden.
Det er de kendsgerninger og ændringer i tiderne siden Struensee og Grundloven, at de danske politikere skal tænke ind, når de nødvendigvis må lave en ny definition og praksis for håndtering af ytringsfriheden.
Vi må gerne brænde andres flag af, men i Danmark måtte vi indtil en Højesterets-afgørelse for nylig ikke flage med andre flag end Dannebrog på dansk jord. Og sjovt nok, så er det ophævede flagforbud mod andre flag en regel, der blev indført i 1915, for at Danmark kunne virke neutral gennem Første Verdenskrig.
Vi har da i Danmark heller intet problem med at fordømme og reagere voldsomt på udtalelser, når det kan risikere at støde LGBT-personer eller andre minoriteter, der kan føle sig krænket. Og heller ingen problemer med at være fordomsfulde overfor f.eks. polakker. Pointen er at have respekt for andre og hinanden.
Gensidig accept af værdier
Hvis denne verden skal fungere, og hvis vi skal leve med hinanden og respektere hinandens værdier, så er det altså nødvendigt at revidere udsynet og skærpe respekten for andre menneskers meninger og tro fremfor stædigt at blokere med en saliggørelse af egne utidssvarende principper.
Danskere forventer accept af danske værdier – vi bør også respektere andres. Og uanset hvad man synes om det store udland, så er det en kendsgerning, at vi i denne globale tidsalder er dybt afhængige af hinanden.
Vi forventer i vores dele af verden at lande mod øst og i syd accepterer vores værdier, men når det gælder deres værdier, så kniber det lidt mere med respekten.
Nogle danskere har måske den fejlagtige forestilling, at de katolske polakkerne også synes, det er fint at brænde koraner eller andre hellige skrifter af. Men det er ingenlunde tilfældet. Der findes næppe troende mennesker, næsten uanset hvad de tror på, der synes, at det er ok at brænde andres hellige skrifter af. Tværtimod.
Minister tager afstand
Det er i den forbindelse også befriende at høre, at Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har fordømt afbrændingerne af bøger i klare vendinger. I USA har præsident Joe Biden også taget afstand fra afbrændingerne, og i FN er de hadfyldte afbrændinger taget op.
Det er derimod skuffende, at der indtil nu ikke har været politisk dansk vilje og mod til at forbyde afbrændingerne. Et forbud kan stoppe konflikten med ét slag – alt andet vil betyde en lang række af udmattende og unødige tragedier og konflikter i mange år frem. Dem har verden nok af i forvejen.
Det er logisk og fuldt forståeligt, at arrogancen og påstanden om ytringsfrihed kan sætte ild i store dele af verden. Især når den bliver tilsat ekstra næring med fordrejede fra alle fronter.
Putins krig
På samme tid trækker Putin i trådene og opildner til yderligere konflikt. Konflikten er en sand appelsin i turbanen for den russiske leder, hvis fokus er at splitte det internationale sammenhold mod hans krig mod Ukraine.
Lederne i flere muslimske lande har ikke lyst til at give de rabiate kræfter i egne rækker medgang. Men det kan vrede folkemængder bane vejen for. En reaktion der i de lande med skrøbelige styreformer kan udløse nye konflikter og regimeskifte. Ingen leder i et muslimsk land kan sidde protesterne overhørig, når de hellige skrifter afbrændes. Og det ved Putin alt om. Det russiske netværk i den del af verden er omfattende og har både stor indflydelse og gennemslagskraft. Og Putin ved også, at han på den måde kan skabe problemer for den tyrkiske præsident Erdogan, der ikke altid gør som Moskva ønsker. Putin er utilfreds med, at Erdogan har accepteret Sverige som NATO-medlem. Men det har Tyrkiets parlament endnu ikke gjort. De to statsledere mødes efter planen i august.
Sverige fortsat udenfor NATO
I oktober skal det tyrkiske parlament tage endelig stilling til Sveriges optagelse i NATO. Hvis ikke nogle få rabiate kræfters meningsløse koranbrændinger stoppes, så kommer Sverige næppe med i NATO trods Erdogans tilsagn. Selv om han har sagt ja, vil han naturligvis henvise til det folkevalgte parlamentets demokratiske afgørelse. Uden et stop for koranafbrændinger forærer vi Erdogan og Tyrkiet endnu mere international magt og indflydelse.
Et andet scenarie er også, at der bliver så meget international ballade og tumult med Sverige, at medlemslande, der allerede har sagt ja, kan skifte mening med henvisning til øget konflikt med landet. Det er en forudsætning for optagelse, at der ikke er konflikter med et kandidatland. Man kunne sagtens forestille sig, at den ungarske præsident Viktor Orban kunne finde på at skabe nye problemer med opfordring fra Moskva. Det var samme regel, der betød, at Ukraine ikke kunne optages, men måtte nøjes med et NATO-Ukraine råd. Det samme kan ske for Sverige.
Ingen leder i et muslimsk land kan leve med en accept af afbrændinger af koranen. Og hvis ikke befolkningerne har fået øje på det, så skal Putin nok sørge for, at afbrændingerne bliver kendt i alle muslimske kredse. Det er Rusland og Putin, der er de eneste vindere af konflikten om koranafbrændingerne.
Nye tider – nye regler
Nobel Fredsprismodtager Lech Walesa, den tidligere polske præsident, sagde engang til polennu.dk, at dengang vi fik bilen, var vi glade og helt euforiske overfor den nye mulighed. Men da der skulle laves færdselsregler, udløste det et ramaskrig. For selv om det var nødvendigt at regulere trafikken, så var færdselsreglerne en indskrænkning af den personlige bevægelsesfrihed. I dag synes de fleste nok, at det var en god idé med færdselsreglerne. Helten fra Gdansk mener – i lighed med polennu.dk – at tiden kalder på nye ”færdselsregler”. Det udstiller den konflikt, der er ved at udvikle sig til noget større.
Det er i København og Stockholm, at konflikten kan bremses med et politisk initiativ: Stop afbrænding af flag og hellige skrifter.
Det er gratis, for afbrændinger har absolut intet med ytringsfrihed at gøre.
