Efter et døgns kampe lagde armenske separatister i Nagorno-Karabakh våbnene onsdag og indgik våbenhvile.
Aserbajdsjan åbner for amnesti til armenske soldater i den omstridte region Nagorno-Karabakh, hvis de lægger deres våben.
Det siger Hikmet Hajiyev, der er rådgiver for Aserbajdsjans præsident, Ilham Aliyev, til nyhedsbureauet Reuters.
– Det gælder selv for tidligere militærpersoner og kombattanter, hvis man kan kalde dem det. Selv for dem forestiller vi os amnesti eller noget lignende, lyder det.
Torsdag lød budskabet fra etniske armeniere i området, at de havde brug for sikkerhedsgarantier, inden de lagde våbnene.
Meldingen om amnesti kommer efter flere dages uro i regionen. Den ligger inde i Aserbajdsjan, men er en selvstyrende enklave med egen præsident, egen valuta og eget flag, støttet af Armenien.
Nagorno-Karabakh har en befolkning på omkring 150.000 mennesker. De er overvejende kristne armeniere.
Området fungerer i dag som et de facto-selvstyre under Armeniens kontrol.
Aserbajdsjan sendte tirsdag styrker med artilleriopbakning ind i området for at tvinge regionen tilbage på aserbajdsjanske hænder.
Det indledte et døgns kampe mellem separatister og Aserbajdsjans hær.
Onsdag trak de armenske separatister sig og gik med til at diskutere fremtiden for den omstridte region.
Men torsdag, da de to rivaliserende parter skulle forhandle, blev der meldt om skud i regionens hovedstad, Stepanakert.
Ifølge Hikmet Hajiyev er der nogle grupper i regionen, som dog vil fortsætte modstanden.
– Vi ser også nogle mindre grupper, som søger mod skoven. Men vi ser det ikke som den største sikkerhedsmæssige udfordring.
– Selvfølgelig vil det give visse udfordringer, men ikke på en stor skala, siger han til Reuters.
Fredag er demonstranter gået på gaden i den armenske hovedstad, Jerevan. De forlanger, at regeringen tager sig af befolkningen i Nagorno-Kharabakh og hjælper dem.
Oppositionspartier i Armenien har anklaget premierminister Nikol Pashinyan for at bøje sig for meget for Aserbajdsjan. De kræver hans afgang.
Armenien er i militær alliance med Rusland. Det olierige Aserbajdsjan støttes af Tyrkiet.
Men Reuters skriver, at mange armeniere, der bor i området, føler sig forladt af både Rusland, Vesten og også Armenien. De har adskillige gange udtrykt frygt for forfølgelse fra Aserbajdsjans side.
Hikmet Hajiyev siger til Reuters, at der bliver leveret tre ladninger med humanitær hjælp til området fredag.
FAKTA: Omstridt region har været i konflikt i årtier
Aserbajdsjan og Armenien har strides om bjergregionen Nagorno-Karabakh siden 1988, hvor en krig brød ud.
Onsdag har armenske separatister i den omstridte region Nagorno-Karabakh meldt ud, at de vil lægge deres våben efter et døgn med kampe. Der indledes dermed våbenhvile.
Separatisterne er også gået med til at diskutere fremtiden for regionen i byen Yevlakh (i Aserbajdsjan, red.) 21. september.
Det sker, efter at der tirsdag opstod uro i regionen mellem armenske separatister og den aserbajdsjanske hær.
Aserbajdsjan hævdede at have indledt “antiterror-tiltag” i bjergregionen.
De to lande har i årtier været i konflikt om Nagorno-Karabakh.
Læs mere om striden her:
* Nagorno-Karabakh ligger inde i Aserbajdsjan, men er en selvstyrende enklave med egen præsident, egen valuta og eget flag, støttet af Armenien. Nagorno-Karabakh har en befolkning på omkring 150.000 mennesker.
* Den omstridte bjergregion har overvejende en kristen armensk befolkning. Området på 4500 kvadratkilometer er omgivet af det overvejende muslimske Aserbajdsjan.
* I dag fungerer regionen som et de facto-selvstyre under Armeniens kontrol, og det armenske flertal i regionen ønsker at løsrive sig fra Aserbajdsjan.
* En krig mellem Armenien og Aserbajdsjan – to tidligere sovjetrepublikker – brød ud i 1988, da Nagorno-Karabakhs lokale regering ville tilslutte sig Armenien med udsigten til Sovjetunionens opløsning.
* Efter Sovjetunionens opløsning i 1991 eskalerede den væbnede konflikt. Over 30.000 var blevet dræbt, da der blev indgået en våbenhvile i 1994.
* Nagorno-Karabakh havde derefter et delvist selvstyre beskyttet af etnisk-armenske styrker, men området var stadig en del af Aserbajdsjan.
* Siden er konflikten fortsat med stærke spændinger og brud på våbenhvilen.
* De seneste stridigheder i regionen begyndte 27. september 2020 og kostede over 6000 mennesker livet.
* Armenien er i militær alliance med Rusland. Det olierige Aserbajdsjan støttes af Tyrkiet.
Kilder: Ritzau, AFP.
/ritzau/