Den tyrkiske digter Melih Cevdet Anday, 1915-2002, som var en af grundlæggerne af moderne tyrkisk lyrik, præsenteret på dansk i et samarbejde mellem Murat Alpar og Erik Stinus, der kender korthedens kunst så godt, at de to har kunnet bruge halvdelen af et andet kortdigt som fællestitel for et udvalg af syv digtsamlinger mellem 1946 og 1976: »Mågen er et stort bogstav/skrevet af et barn«
huseyin@danturk.com
Melih Cevdet Anday, 1915-2002, tyrkisk forfatter, en af grundlæggerne af moderne tyrkisk lyrik.
I et tankemættet, abstrakt univers kredser han om mytiske emner, bl.a. Odysseus og Gilgamesh. Tyrkisk lyriker, der ville forandre digtekunsten fra grunden. Uden at det dog ret beset kunne lykkes, skrev han en fint renset lyrik,
Mere end fire ord er altså ikke nødvendige for at give en oplevelse dimension i sproget:
Due Klapsalver ved vinduet Bare otte stavelser, halvdelen af hvad et haiku bruger, lyder som en hilsen fra den nye dag, en opfordring eller et bravo eller en solidaritetserklæring til naturen. Den lydimiterende metafor etablerer en samfølelse, der passerer vittighedens grænser med sin vingebaskende energi.
Det er den tyrkiske digter Melih Cevdet Anday, præsenteret på dansk i et samarbejde mellem Murat Alpar og Erik Stinus, der kender korthedens kunst så godt, at de to har kunnet bruge halvdelen af et andet kortdigt som fællestitel for et udvalg af syv digtsamlinger mellem 1946 og 1976:
»Mågen er et stort bogstav/skrevet af et barn«. Morgensterns bekendte digt om Mågerne, der alle ser ud, som om de hed Emma, falder en i tankerne, med samme bogstavelighed som her, hvor fortroligheden med naturen atter fornemmes, endda med skriften som medium. Og det er et stort tema hos Anday, fremgår det af udvalget. Hvorfor har jeg i årevis betragtet
Fuglene, det blå hav, den blå himmel
Med det ene formål at skrive digte? må han spørge sig og anfører så straks en anden oplevelsesform, hvor han efter en langvarig sygdom kiggede ud ad vinduet: »Da så jeg at havet/For en gangs skyld var hav.«
Ligesom han et andet sted undrer sig over, om det var træet, han så, eller begrebet træ. Han kan føle sig som de skønne dages digter, inspireret af lykken, men også erkenden, at det er svært at lyve om virkelighedens barske forhold, politiske fanger, fædre som dør ved fronten.
Traditionerne
Anday, der er født 1915, er en af dem, der europæiserede tyrkisk lyrik. Sammen med Orhan Veli og Okray Rifat skrev han 1941 en digtsamling, der gjorde op med traditionens elitære, formfuldendte billedpoesi til fordel for en rimfri, mere talenær digtning. Han var inspireret af fransk modernisme, efterhånden i en udforsken af andre traditioner, som det viser sig i udvalget her, bl.a. med brug af klassisk græsk litteratur, således i en suite om den bundne Odysseus, der undslipper sirenernes sang. Et billede af det søgende menneske.
Oversætterne citerer i deres indledning, at den oprindelige hensigt var at finde ud af, hvilken art poesi der appellerer til folket og så give det netop den. Man finder heldigvis ikke træk af en sådan truende populisme, men nok en forfinet enkelhed i digte over faste elementer som havet, træerne, skyerne, fuglene, i menneskets tilnærmelser til dem og til kærligheden.
Ved fundet af et gammelt citat studser Anday over det, han kalder »disse frygtindgydende ord«: »Himlen er vor hjernes hinde/Fugle og skyer færdes indeni«. Det er udtryk for risikoen ved ved at forblive inde i sig selv, i en digtet verden uden virkelighed. Den klassiske konflikt: at ville digte en virkelighed uden digtning. Renselsesprocessen er tydelig i en form for parathed, befriet for .følelser.. Også Odysseusmotivet er set på hans måde en erkendelsesrejse mod virkelighed og mod fortid, i en generobring af det glemte. »Spark til dit bevidste fangenskab«.
Anday er et godt bekendtskab, der i denne version har let ved med sit særpræg at finde en plads også i en dansk moderne tradition. Digte i europæisk modernistisk stil, skrevet mellem 1946 og 1976, om livet i tidens sociale og politiske virkelighed i Tyrkiet, nogle med afsæt i græsk mytologi.
*Melih Cevdet Anday: Mågen er et stort bogstav. Oversat af Murat Alpar og Erik Stinus.
Digtene oversat af Murat Alpar og Erik Stinus
Træet hvis fred forstyrres
Jeg kender et træ som står
I Etlik-vingårdenes skygge.
Utroligt er det men sandt
et hørte aldrig om lykke.
Det véd dog om dag og nat
Og sneen, årstiderne, blæsten.
Og månens lys har det kær
Men ytrer intet om resten.
En bog vil jeg gi det træ
Forstyrre tyst med ord som brænder
Dets fred. Når så det har lært
Om elskov: se hvad der hænder.
Vuggesang for spæde Dursun
Godmorgen, spæde Dursun, godmorgen
Her er vandet
Her lyset
Her luften
Her er den verden, Dursun, hvor du er landet.
Sov, spæde Dursun, sov og bliv stor
Bliv stor, spæde Dursun, og blæs i hornet
Skynd dig, fårene er i engen
Tyrene tramper i kornet!
Der er mer endnu, spæde Dursun, langt mer
end nogen kan sige
Her er vuggen
Her fængslet
Her kampen
Her vores verden, spæde Dursun, og din tillige.
Fårene er i engen
Tyrene tramper i kornet, brødre
Må fine drenge som Dursun fødes
Af morgendagens tapre mødre.