Site icon

Superligaklubber har tre foretrukne destinationer

Spanien, Portugal og Tyrkiet er de mest populære destinationer, når superligaklubberne rejser på træningslejr.
Foto: AA

Alle danske superligaklubber rejser til udlandet på træningslejr i opstartsfasen, nogle rejser endda ud flere gange.

Her er en oversigt over deres destinationer. Klubberne er listet efter deres placering i Superligaen:

* FC Midtjylland: Rejser til Portugal fra 31/1 til 10/2 for at deltage i Atlantic Cup.

* Brøndby: Tager til London fra 10/1 til 16/1 og er i Portugal til Atlantic Cup fra 31/1 til 10/2.

* FC København: Møder Rangers i Skotland 16/1 og Sparta Prag i Tjekkiet 20/1 og rejser til Atlantic Cup i Portugal 31/1.

* AGF: Er i spanske Marbella fra 9/1 til 19/1 og tager til Alicante i Spanien fra 28/1 til 5/2.

* FC Nordsjælland: Er i San Diego fra 15/1 til 29/1.

* Silkeborg: Er i Portugal fra 31/1 til 10/2 for at deltage i Atlantic Cup.

* Lyngby: Rejser til Tyrkiet i ti dage fra 2/2.

* Viborg: Tager på træningslejr i Spanien fra 2/2.

* OB: Tager til Sverige 22/1 og rejser desuden til Spanien fra 29/1 til 12/2.

* Randers: Tager til Spanien fra 2/2 til 11/2.

* Vejle: Spiller fem træningskampe i Tyrkiet fra 19/1 til 6/2.

* Hvidovre: Rejser til Tyrkiet i “starten af februar”.

Kilde: Klubbernes hjemmesider.

/ritzau/

Exit mobile version