Site icon

Flying Tiger Copenhagen kommer ind på det tyrkiske marked

Antallet af mærker, der kommer ind i Tyrkiet i detailsektoren, er begyndt at stige i de seneste år. Den danskejede butikskæde Flying Tiger Copenhagen er træder nu ind på det tyrkiske marked.
Foto: Flyingtiger.com

Af Tülay Cetinkaya Saracoglu
tulay@danturk.com

Efter den internationale detailkæde, Jysk, trådte ind på det tyrkiske marked sidste år i maj, meddelte Flying Tiger Copenhagen nu, at butikkæden også vil indtage det tyrkiske marked.

Det skriver Det tyrkiske handelskonsulat i København i en pressemeddelelse.

Ifølge oplysninger fra handelskonsulat i København planlægger Flying Tiger Copenhagen at åbne sin første butik i Tyrkiet i Istanbul i september 2024 og sigter mod at nå 10 butikker i Tyrkiet inden udgangen af året.

Det blev også meddelt, at butikskæden har indgået et franchise-samarbejde med et af tyrkiets kendte mærke, Karaca.

Det forventes, at indtræden på det tyrkiske marked på kort sigt vil øge importen. Det vurderes, at det kan være til fordel for den tyrkiske økonomi ved at skabe beskæftigelse og muliggøre indkøb og eksport fra Tyrkiet på længere sigt.

Flying Tiger Copenhagen designer sine produkter i Danmark og køber hovedparten af sine varer fra forskellige lande, primært fra Kina.

Butikskæden har over 850 egne butikker i 30 lande i Europa, USA, Korea og Japan. Butikskæeden har mange franchiseforretninger i Fjernøst og Mellemøsten.

Flying Tiger Copenhagen har rødder tilbage til en bod på et loppemarked i Danmark, hvor grundlæggeren Lennart Lajboschitz solgte paraplyer sammen med sin kone Suz. I 1988 åbnede Lennart og Suz så deres første fysiske butik i et lokalt kvarter i København.

Den hed Zebra, og den solgte paraplyer og solbriller og sokker og overskudsvarer. Den første butik ved navn Tiger åbnede i København i 1995, og alt i den kostede 10 kroner. Det danske ord for en 10-krones mønt udtales tee’-yuh, hvilket lyder ligesom det danske ord for tiger.

Det skriver Flying Tiger Copenhagen på sin hjemmeside.

Exit mobile version