Klavs Bondebjerg døde for 20 år siden, men kærligheden, længslen og forvirringen i hans digte lever stadig.
huseyin@danturk.com
Klavs Bondebjerg er født i Ålborg d. 16. juli 1953. Som barn døbt to gange – i to forskellige trosretninger. Måske for en sikkerheds skyld.
Overført til Sjælland i etårsalderen. Omskiftelig opvækst i landsbyer og forstæder: Bagsværd, Kulhuse, Over Dråby, Jægerspris, Ballerup og Hareskovby. Afbrudte studier på Roskilde og Københavns Universitet. Papir på cirka ingenting. Bosat i København siden 76.
Har bl.a. arbejdet som buffist, møbelekspedient, ekstrabud, telefonreceptionist, hjemmehjælper, fabriksarbejder, gartner, pædagogmedhjælper og kontorvikar – og som ekstern redaktør ved P1’s gamle litteraturmagasin “Skanderborg Station”.
Rejseglæden ved den arabiske verden mundede i 1998 ud i bogen ‘Luften omkring dine læber’, en samling af dagbogsbaserede optegnelser fra Marokko, Tunesien, Egypten, Libanon og Jordan.
Nogle af Bondebjergs digte blev oversat til tyrkisk. Han har også været i et minde arrangement, ´Jorden ryster` i Yalova i det nordvestlige Tyrkiet i 2000 sammen med nogle andre danske digter. Arrangemenetet markerede 1 års dagen for jordskælvs ofrene et år efter det store jordskælv ramt i Yalova i Tyrkiet i 1999.
Arrangementet markerede 85-årsdagen for Krystalnatten i Tyskland, hvor hetzen mod jøder gik ind i en ny og systematisk fase
Han plejer at sige om sin nyeste digtsamling, at den handler om kærligheden som forvirring og foræring.
Længsler er en tematik, der er gået gennem hele Klavs Bondebjergs forfatterskab. I digtsamlingerne fra 80’erne længsler i samfundsrelaterede retninger – længslen om at gøre op med bestemte samfundsnormer, hvorimod de to seneste digtsamlinger ‘Et hjørne af selskab’ (1995) og ‘Luften omkring dine læber’ hovedsagelig fokuserer på kærlighedslængsler.
Hans sidste bog, Menneske for en dag – udvalgte digte og rejsenotater, udkom i april 2004.
Klavs Bondebjerg døde den 20. juni 2004
Miraklernes tid
Fordi jeg ikke bestemmer
Over weekendens skysystemer,
Vinden der forvirrer græsset,
Er hvet skridt en lettelse.
Fordi jeg er uden indflydelse
På fuglenes skovintriger
Og nåletræernes ir skudt,
Kan jeg gå i en uendelighed.
Inter er, som jeg vil have det,
Jeg er glad.