Site icon

Arbejdsgivernes skriger på arbejdskraft, men disse kandidater er (stadig) ikke velkomne

Ny undersøgelse fra fonden Incita viser, at selvom det danske arbejdsmarked er blevet mere rummeligt, er der stadig plads til forbedring. Alt for mange kandidater bliver stadig frasorteret på forhånd.
Kunstig intelligens er en computer, maskine eller software, der er blevet gjort i stand til at gøre ting, som kun den menneskelige intelligens hidtil har kunnet. Fremover kan den måske erstatte eller transformere flere jobfunktioner, vurderer professor. Særligt kontorjobs vil ændre sig. -Foto: Danturk.com

Generelt er de danske arbejdsgivere blevet mere rummelige, når det handler om at ansætte kandidater på særlige vilkår, hvis vi sammenligner med tidligere år. Det viser den nye Incita Arbejdsgiveranalyse 2024.

Det skriver Incita i en pressemeddelelse.

Men arbejdsgiverne afviser i stor stil jobansøgere, der ikke taler dansk og engelsk eller har problemer med hygiejnen. Og hvis du har et synshandicap eller sidder i kørestol, har du også ringe chancer for at komme i betragtning til en jobsamtale, idet halvdelen af arbejdsgiverne vil takke nej til en samtale.

Det viser Incita Arbejdsgiveranalyse 2024.

Der er også positive takter: Analysen viser nemlig, at arbejdsgiverne i 2024 er blevet mere tolerante overfor jobansøgere med en gennemgribende udviklingsforstyrrelse som autisme.

Det ses også en positiv ændring i arbejdsgivers holdning til kandidater med en psykiatrisk diagnose som fx bipolar, hvor 18 procent af arbejdsgiverne i 2024 vil afvise disse kandidater på forhånd mod hele 26 procent i 2023.

Den målgruppe som arbejdsgiver er mest afvisende overfor er ”kandidater, der ikke taler og forstår dansk og engelsk”, her siger hele 72 procent af arbejdsgiverne nej tak, allerede før en jobsamtale. Som nummer 2 på listen over kandidater, der afvises, finder vi ”kandidater, der har udfordringer med hygiejne”, hvor 56 procent af arbejdsgiverne vil give afslag.

Motivation er vigtigst for arbejdsgiver, når en kandidat tilbydes en ansættelse – det mener 42 procent af arbejdsgiverne. Næst vigtigst er personens kompetencer og på tredjepladsen finder vi ”kandidaten skal være mødestabil”.

Det er positivt, at arbejdsgiverne er parate til at give en chance til mennesker med få formelle kompetencer og ringe joberfaring, så længe personen er motiveret og mødestabil.

Arbejdsgiverne kendskab til forskellige former for jobs på særlige vilkår er stigende og det er en trend, der fortsætter fra sidste år. Således svarer 91 procent af arbejdsgiverne, at de er bekendte med ”fleksjob”.

Også arbejdsgivernes kendskab til ”småjob” eller ”lønnede timer” er stigende. Det er positivt at flere og flere arbejdsgivere kender til småjob og lønnede timer, da et lille lønnet job kan være en eminent trædesten ind på arbejdsmarkedet.

Et småjob er typisk henvendt til dem, der får kontanthjælp, uddannelseshjælp eller ressourceforløbsydelse, men som i øjeblikket ikke er i stand til at varetage et job på fuldtid.

Arbejdsgiverne peger på flere forhold, når der spørges til, hvad der skal til for at endnu flere mennesker, der har brug for en ansættelse på særlige vilkår, kommer ind på arbejdsmarkedet: Det skal være nemmere at finde kandidater, det skal være administrativt nemmere, der skal være nemmere adgang til hjælp og sparring undervejs. Og så handler det naturligvis også om, om der er nok i ordrebogen.

Fonden Incita gennemfører hvert år Arbejdsgiveranalysen for at stille skarpt på arbejdsmarkedet holdning og vilje til at ansætte mennesker på særlige vilkår.

Exit mobile version