Site icon

Danmarks nye ambassadør i Ankara, Ole Toft, roser Tyrkiet og dets regionale rolle

Ambassadør Toft: “Tyrkiet spiller en vigtig rolle som mægler i krigen mellem Rusland og Ukraine”
Danmarks nye ambassadør i Ankara, Ole Toft. -Foto: AA

Af Danturk.com

ANKARA – Danmarks nye ambassadør i Ankara, Ole Toft, gav vigtige vurderinger om de bilaterale relationer, Tyrkiets rolle som mægler mellem Rusland og Ukraine, og dets regionale indflydelse.

Med fokus på Tyrkiets rolle som mægler i krigen mellem Rusland og Ukraine, understregede Toft vigtigheden af at holde dialogkanaler åbne og anerkendte Tyrkiets betydelige bidrag i denne sammenhæng.

Det skriver det tyrkiske nyhedsbureau, Anadolu.

Ambassadør Toft: ”Forholdet mellem Danmark og Tyrkiet har mange stærke sider”

Den nye danske ambassadør i Ankara, Ole Toft, præsenterede sit akkreditiv til præsident Recep Tayyip Erdoğan den 29. august. I denne anledning fremlagde Toft sine vurderinger om forholdet mellem Danmark og Tyrkiet, betydningen af Tyrkiets rolle i regionale anliggender og aktuelle dagsordener.

Toft udtrykte tilfredshed med den varme modtagelse, han og hans hustru har fået i Tyrkiet

– Jeg mener, at forholdet mellem Danmark og Tyrkiet er meget godt af mange årsager, sagde han til Anadolu.

Ole Toft, gav vigtige udtalelser til det tyrkiske nyhedsbureau Anadolu om de bilaterale relationer, Tyrkiets mægling mellem Rusland og Ukraine samt landets rolle i regionen.

Ambassadøren fremhævede, at relationerne mellem de to lande er blevet dybere gennem de seneste 50 år, og understregede: ”65.000 danske borgere har tyrkiske rødder. De udgør den største gruppe af borgere med udenlandsk baggrund i Danmark og er en vigtig og værdifuld del af vores samfund.”

Økonomiske forbindelser
Toft påpegede, at danske borgere med tyrkisk baggrund har bevaret deres bånd til Tyrkiet og den tyrkiske kultur, og at denne gruppe fungerer som en bro mellem de to nationer.

Ambassadøren vurderede, at de økonomiske forbindelser allerede er gode, men især transport og logistik som områder med potentiale for yderligere udvikling. Begge lande har ifølge Toft et ønske om at styrke handel og investeringer.

Med henvisning til den nuværende energikrise, der er opstået på grund af krigen mellem Rusland og Ukraine, bemærkede Toft, at der er igangværende samarbejde inden for energisektoren mellem både regeringer og virksomheder fra begge lande.

Foto: AA

Tyrkiet og EU
På spørgsmålet om Danmarks holdning til Tyrkiets EU-medlemskabsforhandlinger svarede Toft: ”Jeg ser Tyrkiet som en stor europæisk nation med en lang og rig historie, der også er tæt knyttet til Europas historie.”

Toft påpegede, at EU’s udvidelsespolitik har fået ny energi og engagement som følge af krigen i Ukraine, hvilket også åbner muligheder for stærkere dialog mellem Tyrkiet og EU. Han fremhævede Tyrkiets udenrigsminister Hakan Fidans deltagelse i EU’s uformelle udenrigsministermøde den 29. august (Gymnich) som et vigtigt skridt.

Krigen mellem Rusland og Ukraine
Toft understregede, at krigen mellem Rusland og Ukraine har ændret den sikkerhedspolitiske situation i Europa drastisk, og bemærkede, at det er første gang siden Anden Verdenskrig, at en storstilet krig finder sted på europæisk jord. Han beskrev det som et ”wake-up call” for mange lande.

Ambassadøren forklarede, at Danmark i omkring 30 år har befundet sig i en region med lav risiko efter Den Kolde Krig, men at landet nu er nødt til at investere i sit forsvar. Han meddelte, at Danmark i år vil bruge 2,4 % af sit BNP på forsvarsudgifter.

Toft understregede vigtigheden af at opretholde en fælles front i forsvaret af Ukraine og understregede Tyrkiets rolle i at holde dialogkanaler åbne.

Han nævnte den nylige fangeudveksling mellem Rusland og Ukraine, som fandt sted i Ankara under koordinering af den tyrkiske efterretningstjeneste, som et eksempel på Tyrkiets betydelige rolle.

Ambassadøren nævnte også, at mere end 30.000 ukrainere er flygtet til Danmark på grund af krigen, men understregede, at det ikke har udgjort et stort problem for Danmark, og at det er vigtigt at tilbyde dem et sikkert sted at opholde sig.

Foto: AA

Gazakonflikten
Med hensyn til Danmarks holdning til den humanitære krise i Gaza, sagde Toft: ”Vi har opfordret til våbenhvile, afslutning af kamphandlingerne, løsladelse af fanger, intensivering af humanitær bistand til folk i Gaza og, når situationen tillader det, genopbygning af området efter krigen.”

Toft nævnte også, at han i 1994 begyndte sin karriere i Udenrigsministeriet med at arbejde med bistand til Palæstina efter Oslo-aftalerne.

– Vi har i årevis støttet de palæstinensiske myndigheder og fredsprocessen. Det er selvfølgelig trist at se situationen som den er i dag, og vi kan kun håbe, at kamphandlingerne ophører, og at der kan skabes en situation, hvor humanitær bistand og genopbygning i bredere forstand kan finde sted, sagde han.

På spørgsmålet om, hvorvidt Danmarks salg af våben til Israel hindrer fredsbestræbelserne i Gaza, svarede Toft:

”Problemet er, at vi sælger nogle reservedele i forbindelse med F-35-projektet, fordi vi er en del af dette fælles kampflyprojekt. Det er noget, vi også diskuterer i Danmark, men vi er en del af projektet af denne grund.”

Toft pegede på en infografik, der viser våbeneksporten fra EU-lande til Israel mellem 2014 og 2022, og bemærkede, at Danmark ligger i bunden af listen med et salg på omkring 1 million dollars, og at landet har en begrænset våbenproduktion. Han tilføjede, at en stor del af de våben og kampfly, som Danmark har, er blevet sendt til Ukraine.

Reform i internationale organisationer
Ambassadøren understregede Danmarks støtte til multilaterale organisationer som FN og nævnte, at Danmark, ligesom de øvrige nordiske lande, spiller en aktiv rolle i FN. Han forklarede, at Danmark, som et land, der har oplevet Anden Verdenskrigs lidelser, støtter en stærk, regelbaseret verdensorden, hvor FN spiller en central rolle.

Toft delte også sin erfaring fra at have tjent som FN-soldat i Jugoslavien i 1990’erne og erklærede: ”Det er klart, at der er behov for reformer i FN, og det er noget, Danmark har støttet og fortsat vil støtte.”
Han understregede, at de fem permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd er en del af problemet i systemet, og konkluderede, at reformer er nødvendige på flere områder.

Kilde: Det tyrkiske nyhedsbureau, Anadolu.

Exit mobile version