Fra dynastisk rige til nationalstat: Hvordan Grundtvigs tanker om folkeoplysning og identitet blev afgørende under Danmarks transformation i 1800-tallet.
cevdet@danturk.com
Da N.F.S. Grundtvig blev født, eksisterede det Danmark, vi kender i dag, endnu ikke. I stedet var landet en del af en såkaldt helstat, et multietnisk rige med fælles grænser, men uden en stærk national identitet. Men i løbet af Grundtvigs levetid gennemgik Danmark en dramatisk omdannelse fra dynastisk rige til nationalstat. På et bagtæppe af krige, nationalisme og geopolitik krævede den nye statsform et helt nyt idégrundlag – en opgave, som Grundtvig og hans politiske allierede greb med stort engagement.
I år er Grundtvig blevet genstand for fornyet opmærksomhed. Bøger, dokumentarer og podcasts har kastet lys over hans liv og ideer. En af de nyeste bidrag til debatten er Ove Korsgaards bog Nationalstatens fødselsveer, der udkom den 3. september. Her retter Korsgaard, demokratiforsker og professor emeritus ved Aarhus Universitet, fokus mod Grundtvigs politiske venner – en gruppe, der måske endda var mere grundtvigianske end manden selv. Sammen satte de markante spor i nationalstatens besværlige fødsel.
I dag tager vi demokrati, nationalstat og grundlov som selvfølgeligheder. Men i Grundtvigs tid var de langt fra givne. I perioden fra 1830 til 1872 blev Danmark konfronteret med massive geopolitiske spændinger, som kulminerede i tabet af Slesvig i 1864. Grundtvigs idéer om folkelig oplysning og en stærk, fælles national identitet kom til at spille en afgørende rolle i opbygningen af det nye Danmark.
Mens nationalliberale kæmpede for konkrete grænser, så Grundtvig en dybere opgave i at opbygge den danske folkeånd. Han mente, at landets overlevelse afhang af en fælles kultur og historie, rodfæstet i skoler og kirken. Dette skulle danne fundamentet for en demokratisk nationalstat.
Selvom Grundtvigs tanker ofte blev betragtet som urealistiske, viste tiden, at hans fokus på oplysning og identitet blev afgørende for Danmarks udvikling. Krigene og de geopolitiske forandringer i 1800-tallet var med til at styrke en fælles national bevidsthed, der i dag stadig præger Danmark.