Site icon

Eksplosioner nær den israelske ambassade i København

To eksplosioner fandt sted tidligt onsdag morgen nær den israelske ambassade i Hellerup-kvarteret i København. Det blev meldt, at ingen personer kom til skade ved eksplosionerne. Tre personer er blevet anholdt i forbindelse med eksplosionerne.
Fotocollage: Rigspolitiet og Haber.dk

Af Danturk.com

Københavns Politi oplyste, at de tre anholdte personer er svenske statsborgere i alderen 15-20 år.

De vil formentlig blive sigtet for ulovlig våbenbesiddelse. I hvert fald to af dem vil formentlig blive fremstillet i grundlovsforhør torsdag formiddag.

De to, som politiinspektøren formoder bliver fremstillet torsdag, blev anholdt i et tog på Københavns Hovedbanegård, hvor politiet har arbejdet flere timer i løbet af onsdag.

Toget gik ifølge politiinspektøren mod Padborg.

I toget er der blevet fundet en taske, der tilhører to af de anholdte.

Den sidste mistænke blev anholdt tæt på gerningsstedet.

Politiet vurderer, at eksplosioner ved Israels ambassade skyldes to håndgranater, og de bekræftede, at ingen personer kom til skade ved hændelserne.

Eksplosionerne forårsagede skader på en bygning 100 meter fra ambassaden.

Samtidig udtalte Sveriges justitsminister, Gunnar Strömmer, ifølge TV2, at han ser med alvor på både skyderiet nær den israelske ambassade i Stockholm tirsdag aften og de to eksplosioner i København onsdag morgen.

– Jeg tager skyderiet mod den israelske ambassade tirsdag aften og hændelserne, som er rapporteret fra København i morges, meget alvorligt, sagde Strömmer i en skriftlig svar til det svenske nyhedsbureau TT

Strömmer tilføjede, at den svenske regering er i kontakt med den danske regering.

Den svenske politimyndighed meddelte, at der tirsdag omkring kl. 18.00 blev affyret skud mod Israels ambassade i Stockholm. Ifølge STV blev et våben fundet på gerningsstedet, og en person blev set flygte derfra.

Kilder: Ritzau, TV2, STV

Exit mobile version