I en ceremoni i Bruxelles takkede Rutte Jens Stoltenberg for hans lederskab og fremhævede sine prioriteter, herunder styrkelse af NATO, øgede forsvarsudgifter og støtte til Ukraine.
cengiz@danturk.com
Efter 10 år med Jens Stoltenberg fandt magtskiftet i NATO sted i en tid, hvor krigen i Ukraine går ind i sin tredje vinter, Europas stemmer om forsvarsuafhængighed bliver højere, og det amerikanske præsidentvalg nærmer sig.
Den 57-årige hollænder Mark Rutte overtog posten som nye generalsekretær fra norske Jens Stoltenberg ved en ceremoni på NATO’s hovedkvarter i Bruxelles.
Dette magtskifte i NATO sker på et yderst kritisk tidspunkt.
Under sin tale takkede Rutte alle allierede for at have betroet ham denne rolle og udtrykte sin taknemmelighed over for Stoltenberg.
– Du har været et forbillede som generalsekretær. NATO er i dag større, stærkere og mere samlet, hvilket i høj grad skyldes din ledelse. På den ene side har du hævet standarden for din efterfølger, men på den anden side har du efterladt mig en stærk Alliance, sagde Rutte.
Rutte fremhævede sine prioriteter, som blandt andet er at holde NATO stærkt, sikre effektiv kollektivt forsvar mod alle trusler, øge forsvarsudgifterne, styrke støtten til Ukraine og arbejde hen imod Ukraines medlemskab i NATO.
Derudover vil Rutte styrke samarbejdet med partnere, især i EU og Asien-Stillehavsregionen.
Han understregede, at en stærk og uafhængig Ukraine er nødvendig for varig sikkerhed i Europa, og kaldte EU for NATO’s “unikke og fundamentale partner,” hvor samarbejdet skal udvikles yderligere.
Jens Stoltenberg, der har ledet NATO i 10 år, bemærkede, at Rutte har vist sin evne til at opnå kompromiser i sin tid som leder af fire koalitionsregeringer i Holland, men uden at gå på kompromis med grundlæggende værdier og principper.
Stoltenberg overgav herefter officielt posten til Rutte, inden han blev hyldet og forlod hovedkvarteret til langvarige klapsalver.
I Stoltenbergs tid er Nato gået fra, at tre lande – til nu 23 lande – lever op til målsætningen om at bruge mindst to procent af bruttonationalproduktet på forsvar.
Dermed har Nato mere end 500.000 tropper i højt beredskab, og Natos tilstedeværelse er blevet øget tættest på Rusland.
Derudover er Sverige, Finland, Nordmakedonien og Montenegro kommet med i Nato i Stoltenbergs periode.
Den nye NATO-generalsekretær, Mark Rutte, understregede sine prioriteter, at øge Alliancens afskrækkelse, investere mere i forsvar og udvikle NATO’s partnerskaber globalt, særligt i Fjernøsten.
Rutte udtrykte desuden ingen bekymring for udfaldet af det kommende præsidentvalg i USA og sagde, at han har et godt forhold til begge kandidater.
Nato blev etableret i 1949 af 12 lande. Nu er 32 lande med i forsvarsalliancen, der i år fejrede sit 75 års jubilæum. Det skete ved Nato-topmødet i Washington.
* Nato er en politisk og militær alliance. Den består af 32 medlemslande fra regionen omkring den nordlige del af Atlanterhavet. <br>* Nato står for North Atlantic Treaty Organization. På dansk Nordatlantisk Traktatorganisation.
* Nato blev etableret i 1949 – få år efter Anden Verdenskrigs afslutning. Danmark har været medlem af Nato siden oprettelsen i 1949.
* I 1955 oprettede Sovjetunionen og dens satellitstater Warszawapagten som modstykke til Nato. <br>* Det militære samarbejde består i, at Natos medlemslande er forpligtet til at forsvare hinanden, hvis de skulle blive angrebet militært. Dette er sikret af artikel fem – den såkaldte musketered. Den er del af Washington-traktaten fra 1949.
* Natos politiske samarbejde består i, at Nato støtter demokratiske værdier og giver sine medlemslande en arena. Her kan de rådføre sig med hinanden og samarbejde om forsvars- og sikkerhedsspørgsmål. Målet er at forebygge konflikter og opbygge tillid staterne imellem.
* Desuden arrangerer Nato fælles militærøvelser for medlemslandene og deltager i operationer uden for Natos geografiske område. Eksempelvis har Nato opereret i Afghanistan og Irak.
* Nato arbejder også i områder, som ikke er ramt af konflikter. Organisationen har siden 2001 eksempelvis overvåget trafikken på Middelhavet. Det er en del af Natos antiterroraktiviteter.
* Nato-landene blev i 2014 enige om at arbejde hen imod, at de enkelte lande bruger to procent af deres bruttonationalprodukt (bnp) på forsvaret.
* Fra 1950’erne og indtil begyndelsen af 1990’erne udgjorde det danske forsvarsbudget – med et enkelt års undtagelse – mere end to procent af bnp. Siden har forsvarsbudgettet ligget under to procent af bnp.
* En opgørelse fra Nato viser, at det i dag er 23 ud af de 32 Nato-lande, der opfylder målsætningen om at bruge to procent af bnp på forsvar.
* Danmark er blandt de lande, der opfylder målsætningen. Ifølge Nato bruger Danmark 2,37 procent af bnp i 2024 på forsvar.
* De 32 medlemmer af Nato er: Albanien, Belgien, Bulgarien, Canada, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Montenegro, Nordmakedonien, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, Ungarn og USA.
Kilder: Nato, Ritzau.