Den danske butikskæde Flying Tiger Copenhagen har nu åbnet sin første butik i Istanbul.
Af Danturk.com
Den danskejede butikskæde Flying Tiger Copenhagen trådte ind på det tyrkiske marked og åbnede sin første butik i Tyrkiet, placeret i Kanyon Shopping Center i Istanbul.
Ifølge virksomhedens CEO, Martin Jermiin, er de mest spændte på Tyrkiets “dynamiske, energiske og unge marked,” som de ser som en perfekt match for brandets identitet.
Flying Tiger Copenhagen planlægger at åbne yderligere 10 butikker i storbyer som Istanbul, Ankara, Izmir og Bursa inden årets udgang.
Flying Tiger Copenhagen, som er til stede i 37 lande og er kendt for sit brede sortiment, sigter mod at tilbyde kreative og prisvenlige løsninger til tyrkiske forbrugere.
Deres produktlinje spænder fra boligindretning og køkkenudstyr til legetøj og kontorartikler, og butikken har fokus på unikke designprodukter, der tiltaler alle aldersgrupper.
Butikskæden har indgået et franchise-samarbejde med et af Tyrkiets kendte mærke, Karaca.
Som en del af sin globale vækststrategi planlægger brandet at åbne 1000 nye butikker internationalt de næste fem år, hvoraf 100 af disse forventes at være i Tyrkiet.
– Tyrkiet vil blive vores største marked uden for Europa, og vi vil fortsætte med at fokusere på at være prisvenlige for alle, sagde Martin Jermiin og tilføjede, at Tyrkiet vil blive et vigtigt vækstområde for brandet.
Produkterne vil afspejle den danske arv, men der vil også blive udviklet specialkollektioner til højtider som ramadanen.
Sami Hotak, Flying Tiger Copenhagens landechef for Tyrkiet, oplyste, at virksomheden arbejder på at udvikle produkter specifikt til det tyrkiske marked.
– Vi planlægger at lancere en ramadan-kollektion, og vi vil fortsat udvikle produkter, der afspejler det tyrkiske marked, når det vokser, udtalte han.