Site icon

Den tyrkiske kvindelige sumerolog Muazzez Ilmiye Çığ er død i en alder af 110 år

Den verdensberømte sumerolog, der har bidraget med banebrydende videnskabelige arbejder inden for sumerologi, Muazzez İlmiye Çığ, er afgået ved døden på et hospital i Mersin provinsen i Tyrkiet i en alder af 110 år.
Foto: AA

Af Meral BALLEGAARD
meral@danturk.com

Tyrkiets første kvindelige sumerolog, arkæolog og lingvist Muazzez İlmiye Çığ sov ind på en privatklinik i Mersin provinsen i Izmir.

Den tyrkiske kultur- og turismeminister Mehmet Nuri Ersoy udtrykte sin sorg over Muazzez İlmiye Çığs død gennem en kondolence på sociale medier.

Ministeren skrev:
“Den kære videnskabsperson, som dedikerede sit liv til at kaste lys over menneskehedens ældste spor, vil blive husket for sine forskningsresultater og værker i generationer. Må hun hvile i fred, og må hendes familie og alle, der holdt af hende, finde styrke i sorgen. Det tyrkiske videnskabsamfund har lidt et stort tab.”

Muazzez İlmiye Çığs to-binds værk “Uygarlığın Kökeni: Sümerliler (Civilisationens oprindelse: Sumererne)” er blandt hendes vigtige udgivne bøger. Foto: Haber.dk

Hvem var Muazzez İlmiye Çığ?
Muazzez İlmiye Çığ blev født i Bursa i 1914, få uger før Første Verdenskrigs udbrud, som datter af Krim-tatariske forældre, der var immigreret til Tyrkiet.

Da hun var fem år gammel, under den græske besættelse af Izmir i 1919, flyttede hendes far, der var lærer, familien til byen Çorum i centraltyrkiet. Her gennemførte hun sin grundskoleuddannelse og modtog undervisning i fransk og violin.

I 1926 begyndte hun på Bursa Kız Muallim Mektebi, hvorfra hun dimitterede i 1931. I 1936 fortsatte hun sine studier på Hittitologi-afdelingen ved Ankara Universitet, hvor hun afsluttede sin uddannelse i 1940.

Efterfølgende arbejdede hun ved Istanbul Arkæologiske Museer og specialiserede sig i sumeriske, assyriske og hittitiske civilisationer. Hun bidrog især til dechifrering og publicering af sumeriske lertavler.

Muazzez İlmiye Çığ var også en passioneret forsvarer af sekularisme og kvinders rettigheder. Gennem sine studier og publikationer udgav hun mange bøger og artikler, hvoraf nogle blev anerkendt som banebrydende inden for hendes felt.

En af hendes mest betydningsfulde værker var hendes arbejde med de sumeriske lertavler, især bogen “Sümerlilerde Tufan, Tufan Hikayeleri ve Nuh Tufanı” (Oversvømmelsen hos sumererne, fortællingerne om oversvømmelsen og Noahs oversvømmelse), som vakte stor opmærksomhed. Bogen giver dyb indsigt i sumerisk mytologi og kultur og er en vigtig del af hendes bidrag til videnskaben.

Exit mobile version