Syrien præsident Bashar al-Assads regime er faldet efter 10 dages intense angreb fra oprørsstyrker, der med lynets hast rykkede ind i hovedstaden Damaskus. Med Assads flugt til Moskva er der sat punktum for hans ca. 14 år lange ledelse, og Baas-partiets 61-årige dominans er blevet historie.
cengiz@danturk.com
Præsident Bashar al-Assads regeringstid sluttede, da oprørsstyrker søndag morgen trængte ind i Damaskus. Det markerer afslutningen på Baas-regimets 61-årige styre.
Den ca.14 år lange borgerkrig i Syrien har haft en enorm menneskelig omkostning med omkring 600.000 døde og millioner af mennesker, der er blevet tvunget på flugt. Af landets oprindelige befolkning på 23 millioner har mere end halvdelen mistet deres hjem.
Syrere i nød
Inden for Syriens grænser lever 6,5 millioner mennesker under usikre og uhygiejniske forhold, mens yderligere 6 millioner er flygtet til nabolande som Tyrkiet, Libanon og Jordan eller til Europa. Byer er blevet jævnet med jorden, og befolkningen kæmper med eftervirkningerne af krigens traumer og massive økonomiske udfordringer.
Slutningen på Assads dynasti
Bashar al-Assad overtog magten i år 2000 efter sin fars, Hafez al-Assads, død og blev i starten betragtet som en reformvenlig leder. Den dengang 34-årige Assad, kendt for sine milde manerer og fascination af teknologi, var uddannet øjenlæge i Vesten.
Efter han tiltrådte, frigav han politiske fanger og tillod en kort periode med mere åben diskussion, kendt som “Damaskus-foråret”. Men inden for et år lukkede regimet igen ned for frihederne, arresterede aktivister og styrkede sin kontrol.
Assad prioriterede økonomiske reformer over politiske ændringer og fjernede gradvist restriktioner, hvilket åbnede Syrien for udenlandske investeringer og styrkede den private sektor.
På trods af disse reformer forblev Assads magtbase solidt forankret i alawit-samfundet, en religiøs minoritet, der udgør cirka 10 procent af befolkningen, samt i loyaliteten fra elitefamilier, der tidligere havde arbejdet for hans far.
Oprørsgruppernes uventede succes
De seneste ugers overraskende fremgang for oppositionen har radikalt ændret krigens dynamik. Oppositionen har taget kontrol over nøglebyer som Aleppo, Hama og Homs og rykket hurtigt mod Damaskus.
Internationale reaktioner har også været markante. FN’s generalsekretær António Guterres beskrev regimets fald som en “historisk mulighed” for Syrien til at genopbygge som en fredelig og demokratisk stat.
En usikker fremtid
Selvom regimets fald skaber håb, står Syrien over for en vanskelig overgangsperiode. Manglen på en klar efterfølger til Assad skaber politisk usikkerhed. Samtidig kæmper landet med at genoprette enhed og stabilitet i skyggen af årtiers konflikt.
Denne nye æra kan potentielt markere begyndelsen på fred, men kræver samtidig massiv international støtte for at genopbygge Syrien og sikre varig fred og stabilitet.
Kilder: Det tyrkiske nyhedsbureau, Anadolu, BBC Turkish, Euronews og andre tyrkiske og europæiske medier