Arbejdspligt bliver realitet for modtagere af laveste ydelse

Kontanthjælpsmodtagere skal bidrage med op til 37 timers arbejde om ugen for deres ydelse
Foto: Danturk.com

Af Meral BALLEGAARD
meral@danturk.com

Fra nytår træder en ny arbejdspligt i kraft for borgere på den laveste ydelse i kontanthjælpssystemet.

Et flertal i Folketinget vedtog 17. december, at modtagere af den nuværende selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse fremover skal bidrage for deres ydelse med op til 37 timers ugentlig indsats.

Fra 1. juli 2025 vil arbejdspligten også omfatte alle borgere på den nye mindstesats.

Det skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen kalder arbejdspligten en vigtig principiel beslutning.

– Arbejdspligten sender et tydeligt signal om, at vi stiller krav til, at dem, der kan, skal bidrage til arbejdsfællesskabet. Det er afgørende for regeringen, at vi skaber en tættere kobling mellem ret og pligt i ydelsessystemet, siger Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Fokus på integration og beskæftigelse

Målet med arbejdspligten er blandt andet at få flere indvandrere – især kvinder med ikke-vestlig baggrund – ind på arbejdsmarkedet og ud af langvarig offentlig forsørgelse.

Ifølge ministeren handler det ikke kun om at bidrage til samfundet, men også om at sende et vigtigt signal til børnene:

– Det bedste for børnene er, at forældrene er i arbejde. Det næstbedste er, at forældrene gør nytte for deres ydelse, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Arbejdsindsatsen kan bestå af nytteindsatser, virksomhedspraktik, job med løntilskud eller andre beskæftigelsesrettede aktiviteter. Danskundervisning, jobsøgning og transporttid kan også indgå som en del af arbejdspligten.

Kommunerne har ansvaret for at sammensætte en indsats, der tager højde for den enkelte borgers forudsætninger og helbred.

LÆS:  Hver fjerde sigtede for vanvidskørsel er udenlandsk statsborger

Sanktioner ved fravær

Hvis en borger i arbejdspligt har fravær uden en rimelig grund, vil vedkommende blive trukket i ydelse. Samtidig vil ordinære arbejdstimer kunne reducere kravet om arbejdspligt tilsvarende.

Aftalen om arbejdspligten blev oprindeligt indgået i november sidste år af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) samt Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti. Ministeren understreger, at initiativet er en grundlæggende del af det danske velfærdssamfunds filosofi.

– Vores velfærdssamfund bygger på, at alle, der kan, skal bidrage, så vi kan sikre et sikkerhedsnet for dem, der reelt har brug for det, udtale Beskæftigelsesministeren.

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *