Kvinders frihed begrænses af “religiøs ekstremisme”, mener minister. Arbejdsgruppe skal fremlægge initiativer.
Det er “uacceptabelt”, når kvinder i Danmark ikke frit kan vælge, hvem de vil være gift med – eller når de føler sig presset til at indgå “urimelige” aftaler om skilsmisse for at få lov til at opløse religiøse ægteskaber.
Det mener regeringen sammen med en række aftalepartier, der som led i en ny politisk aftale nedsætter en “hurtigarbejdende” arbejdsgruppe.
Det skriver By-, Land- og Kirkeministeriet i en pressemeddelelse, som tilføjer, at aftalen samlet set skal være med til at styrke indsatsen mod det, som aftalekredsen kalder for “problematisk ægteskabspraksis i visse miljøer”.
Arbejdsgruppen skal komme med forslag til initiativer, der kan medvirke til at imødegå “uønsket praksis” i religiøse ægteskaber og skilsmisser.
Særligt skal der være fokus på tilfælde, hvor der er en konkret negativ betydning for kvinder og deres mulighed for at leve et frit liv.
Samtidig skal der tages højde for, at det kan foregå i både anerkendte og ikke anerkendte trossamfund.
– Vi vil adfærden med kvindeundertrykkende skilsmissekontrakter til livs. Det er religiøs ekstremisme, og det skal vi bekæmpe, siger kirkeminister Morten Dahlin (V) i meddelelsen.
Samtidig mener Birgitte Bergman, kirkeordfører for De Konservative, at “det er vores samfundspligt at beskytte de kvinder, der får indskrænket deres personlige frihed”.
– Religiøse kontrakter, hvor kvinder skal give afkald på deres børn og betale penge til ægtemanden for at blive skilt, hører ikke til i vores samfund, lyder det også.
Samtidig med den politiske aftale sender regeringen et lovforslag om ændring af trossamfundsloven i høring.
Lovforslaget indeholder en række ændringer på baggrund af de første erfaringer med loven, der trådte i kraft 1. januar 2018.
Aftalekredsen strammer blandt andet grebet om hadprædikanter, så anerkendelsen ryger, hvis anerkendte trossamfund på nogen måde inviterer eller faciliterer deres prædikener.
Regeringen og partierne er også enige om, at man ikke længere må skjule det, hvis udenlandske stater eller organisationer betaler eksempelvis imamers eller præsters lønninger.
Aftalen er indgået af regeringen sammen med Danmarksdemokraterne, SF, Liberal Alliance, De Konservative, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.
/ritzau/