Grønland står over for et afgørende valg i morgen, mens geopolitisk spænding stiger efter tidligere præsident Donald Trumps krav om amerikansk kontrol over øen.
Af Danturk.com
Den arktiske region er blevet strategisk vigtigere på grund af klimaforandringer og åbningen af nye handelsruter. Med sine enorme mineralreserver og en placering tæt på USA, Rusland og Kina, er Grønland en nøglespiller i stormagternes kapløb.
Trump gentog for nylig sin ambition om at få kontrol over øen og kaldte det en “absolut nødvendighed” for USA’s sikkerhed. Grønlands regeringsleder Mute Bourup Egede svarede klart: “Grønland er ikke til salg.”
Valget der kan forme Grønlands fremtid
Valget afgør sammensætningen af parlamentet Inatsisartut, hvor den nuværende premierminister Egede og hans parti Inuit Ataqatigiit ligger i front ifølge meningsmålinger. Hovedmodstanderen er Siumut-partiet, som også støtter øens løsrivelse fra Danmark.
Selvom Grønland allerede har vidtgående selvstyre, er uafhængighed et varmt emne. Et fremtidigt folkeafstemningsspørgsmål er på bordet, men økonomisk usikkerhed og afhængighed af Danmark skaber bekymring.
USA’s voksende interesse – og frygten for Kina
USA har længe haft militære interesser i Grønland, blandt andet med Thule-basen. Samtidig ser Washington med uro på Kinas mulige investeringer i øens rige mineralforekomster.
Trump-administrationens ønsker om at købe Grønland blev afvist af Danmark i 2019, men spørgsmålet om amerikansk indflydelse er ikke forsvundet. USA kan dog ikke blot tage øen, understreger eksperter – men frygten for stormagternes spil i Arktis vokser.
Valget i morgen kan blive en milepæl i Grønlands vej mod uafhængighed. Men spørgsmålet er stadig, om øen kan stå på egne ben – eller om den fortsat vil være en brik i stormagternes skakspil.
Et overblik over Grønlands økonomiske situation:
* Grønlands bruttonationalprodukt (bnp) var ifølge den seneste opgørelse fra 2021 på 20,3 milliarder kroner. Til sammenligning lød Danmarks bnp på 2805 milliarder kroner i 2023.
* Danmark sender årligt et bloktilskud på 4,1 milliard kroner til Grønland. Dertil kommer 1,5 milliarder kroner til politi og retsvæsen samt andre tilskud.
* Grønland har en aktiv arbejdsstyrke på 31.153 personer. Styrken er faldende grundet færre børn og en voksende andel af ældre. Et gradvist højere uddannelsesniveau vil dog begrænse faldet i beskæftigelsen til cirka 18 procent frem mod 2050.
* Den aldrende befolkning kommer til at betyde et årligt underskud på 750 millioner kroner fra omkring 2030. Fra slutningen af 2030’erne forventes underskuddet at falde til omkring 650 millioner kroner årligt frem mod 2050.
* Størstedelen af Grønlands eksport består af fisk og skaldyr, og fiskerierhvervet spiller en vigtig rolle for landets økonomi. I 2023 eksporterede Grønland for 6,2 milliarder kroner. Fiskeprodukter udgjorde mere end 90 procent heraf ifølge TV 2.
* Turisme i landet er også et stort fokusområde, men der er ikke forventning om en større indtægtsstigning derfra de næste fem til ti år.
* Minedrift og udnyttelse af naturressourcer har stort potentiale, men branchen udgør kun en procent af økonomien. Arbejdet er omkostningstungt på grund af geografiske forhold, infrastruktur og arbejdsstyrke.
Kilder: Ritzau, Det tyrkiske nyhedsbureau Anadolu Ajansi