Første sag om brud på koranlov er udsat efter Paludans fravær

Foto: AA

Den første sag om brud på koranloven bliver alligevel ikke afgjort fredag i Retten på Bornholm.

To er tiltalt for utilbørlig behandling af koranen, men sagen er udskudt, da den ikke er forkyndt for den ene af de to tiltalte, Rasmus Paludan, som derfor ikke er mødt op i retten.

De to tiltaltes forsvarer bad om, at begge sager blev udskudt, og efter noget betænkningstid har sagens dommer afgjort, at begge sager udsættes.

To mænd fra partiet Stram Kurs, Rasmus Paludan og Dennis Corell Iversen, er tiltalt i sagen.

Dennis Corell Iversen rev to sider ud af bogen og lod den falde ned i en vandpyt, mens Rasmus Paludan ifølge anklageskriftet understøttede og opfordrede til handlingerne.

Det skete under en debat med overskriften ”Skal vi brænde koranen?” på Folkemødet i Allinge sidste år.

Sagen er i stedet berammet til 9. maj.

/ritzau/

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LÆS:  Rusland kalder norsk ambassadør til samtale efter dronesag

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *