Krig og globale trusler ændrer forsvarspolitikken – 23 lande tvinger nu også kvinder i trøjen
Af Danturk.com
Antallet af lande, der indfører værnepligt for kvinder, vokser i takt med stigende globale spændinger og ændrede sikkerhedsstrategier.
I 2026 bliver Danmark det næste land, hvor kvinder skal aftjene militærtjeneste på lige fod med mænd.
Med statsminister Mette Frederiksens udmelding om en reform af værnepligten, bliver Danmark det fjerde land i Europa med obligatorisk militærtjeneste for begge køn. På verdensplan vil antallet stige til 23.
Forsvarsmodellerne varierer dog fra land til land. I nogle lande arbejder kvinder primært i administrative funktioner, mens de i andre indgår i kampstyrker og aktivt deltager i operationer.
Disse lande har allerede værnepligt for kvinder
Europa:
Norge indførte i 2015 som første NATO-land ligestillet værnepligt. Sverige fulgte efter i 2017 med en kønsneutral ordning. I Holland modtager kvinder stadig indkaldelsesbreve, men værnepligten er sat i bero.
Danmark:
Som led i forsvarets modernisering og ønske om at styrke beredskabet, bliver kvinder fra 2026 en del af den obligatoriske værnepligt.
Afrika:
I Eritrea er både mænd og kvinder blevet tvunget i militærtjeneste siden landets uafhængighed i 1993. Tjenestetiden er ofte ubegrænset og kan vare i årevis.
Asien:
Nordkoreanske piger bliver indkaldt som 17-årige og skal tjene minimum fem år. Israel har haft værnepligt for kvinder siden 1948, hvor de tjener i to år.
Kvinder i kamp – ikke kun på kontoret
I lande som Australien, Frankrig, Storbritannien, Finland, Belgien og Tyrkiet deltager kvinder i kampstyrker på lige fod med mænd. I Rusland, Kina og Indien er der begrænsninger, men kvinder kan i visse tilfælde blive en del af frontlinjen.
Disse lande har værnepligt for kvinder (2025):
Europa:
Danmark (fra 2026), Norge, Sverige, Holland
Afrika:
Eritrea, Benin, Tchad, Kongo, Guinea-Bissau, Mali, Mozambique, Niger, Senegal, Sudan, Sydsudan, Tunesien, Marokko, Kap Verde
Asien:
Nordkorea, Vietnam
Mellemøsten:
Israel
Sydamerika:
Venezuela
Kilder: Det tyrkiske nyhedsbureau, Anadolu (AA) og DR