Um Khaled frygtede at tage tilbage. Alligevel er hun som tusindvis af flygtninge vendt hjem til Syrien.
Um Khaled har i et årti boet i flygtningelejren Azraq i en ørken tæt på Jordans hovedstad, Amman.
Men 30. april satte hun kurs mod sit hjemland Syrien – også selv om hun egentlig ikke havde lyst.
– Jeg har gode naboer. Det gør ondt på mig at forlade det her sted, fortalte Um Khaled inden afgang.
Hun er langt fra den eneste syriske flygtning, som er vendt hjem.
Siden magtskiftet i Syrien i december er omkring 473.000 flygtninge taget tilbage til landet.
Det viser tal fra FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, fra starten af maj.
Flest er ankommet fra nabolande som Jordan, Libanon og Tyrkiet.
Sammen med sin mand og tre døtre boede Um Khaled i flygtningelejren. Hun brugte de sidste dage på at pakke og indrømmer, at det gjorde hende irritabel.
Når hendes døtre manglede noget, som allerede var pakket, snerrede hun ad dem.
For Um Khaled synes, at det var for tidligt at tage tilbage. Det var derfor, at hendes følelser var klemte.
– Det er stadig usikkert. Der er intet arbejde, vores hjem er i ruiner, sagde hun og tilføjede:
– Vi ved ikke, om vi kommer et sted hen, hvor vi bliver grebet eller tabt.
Alligevel følte hun sig presset, fordi hendes to voksne sønner allerede var vendt tilbage fra andre nabolande. Muligheden for at blive genforenet efter 14 år overskyggede frygten.
Datteren Jana havde før kun mødt sine brødre over videoopkald, og faren, Abdel Nasser, fortalte, at Janas to storesøstre bedre kan lide Jordan end Syrien.
Modsat sin kone var Abel Nasser dog sikker. Optimistisk. Han viste billeder af børnebørn, han aldrig havde mødt, som allerede var tilbage i hjembyen Homs med syriske flag i hånden.
En nabo havde sendt en video af familiens hus. Facaden står, men husets indre er i ruiner.
– Vi vil genopbygge det med kærlighed, sagde naboen i videoen.
Den jordanske stat har det overordnede ansvar for flygtningelejren, men UNHCR, FN’s flygtningeorganisation, driver den.
Efter magtskiftet i Syrien i december oplevede UNHCR, at flere flygtninge ønskede at vende hjem, men at mange ikke havde råd og optog lån for at betale rejsen.
Derfor begyndte organisationen at facilitere busser for de fattigste.
Celine Schmitt, der er UNHCR’s talsperson i Syrien, understreger, at det er essentielt, at turen hjem sker frivilligt og på et informeret grundlag.
Samtidig kalder hun øjeblikket for en historisk mulighed.
– Det er et øjeblik, mange flygtninge har ventet på i over et årti. Vi har muligheden for at arbejde hen mod slutningen af en af de største fordrivelser i verden.
I Homs ventede familier med blomster på bussen med de hjemvendte – heriblandt Um Khaleds to sønner.
Hun troede aldrig, at det ville ske, men ved busstationen krammede og græd de.
Det første, hendes søn gjorde, var at køre hen til ruinerne af deres gamle hjem. ”Det er det, der brænder i mit hjerte”, udtrykte moren det.
Sønnen lagde en arm om sin mor, mens de kiggede på huset. Kort efter forsvandt de ind i bilen og kørte mod et af de nabolag, krigen var mildere mod.
Turen til Syrien blev faciliteret af UNHCR, men Ritzau har selv betalt. Alt journalistisk indhold er uafhængigt.
/ritzau/