Flere højtuddannede indvandrere vælger Danmark

Danmark tiltrækker i stigende grad indvandrere med universitetsuddannelse og placerer sig blandt de førende lande i EU når det gælder uddannelsesniveauet blandt både EU og ikke EU-borgere
Foto: AA

Af Danturk.com

KØBENHAVN – Danmark skiller sig ud i ny europæisk analyse: Andelen af indvandrere med videregående uddannelse er steget markant – særligt blandt dem fra lande uden for EU. Hele 48,4 procent af denne gruppe havde i 2024 en universitetsuddannelse. Det er en stigning på 18 procentpoint siden 2010 og blandt de største i hele EU.

Også blandt indvandrere fra andre EU-lande ligger Danmark i top. Faktisk er Danmark et af de få lande i Europa, hvor både EU- og ikke-EU-indvandrere i gennemsnit er bedre uddannet end den danske befolkning som helhed.

– Tallene viser, at Danmark tiltrækker indvandrere med solide kompetencer. Det er en klar gevinst for både arbejdsmarkedet og samfundet, siger Tommaso Frattini, professor og meddirektør for CReAM ved ROCKWOOL Fonden.

Den positive udvikling i Danmark er en del af en bredere europæisk tendens. Ifølge analysen, som bygger på Eurostat-data, er andelen af højtuddannede indvandrere i hele EU stigende. Blandt ikke-EU-indvandrere er tallet nu 32,1 procent – et niveau, der for bare fem år siden svarede til det for den oprindelige EU-befolkning.

Kvinder trækker stadig det højeste uddannelsesniveau. Især kvindelige EU-indvandrere oplevede en stor stigning fra 2023 til 2024, og kønsforskellen i uddannelse vokser i alle befolkningsgrupper.

– Det er ikke nyt, at kvinder er bedre uddannet end mænd, men forskellen vokser år for år, siger Christian Dustmann, meddirektør i CReAM og professor ved University College London.

LÆS:  Svensk minister: PKK's aktiviteter i Sverige er omfattende

Analysen omfatter personer i alderen 25 til 64 år og definerer indvandrere som udenlandskfødte.

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *