Statsminister Mette Frederiksen kræver, at Europas forsvarsindustri skifter fra fredstidsproduktion til krigsparathed. Samtidig skal ukrainske våbenproducenter nu bygge fabrikker i Danmark med dansk statsstøtte. Målet: mere kampkraft – hurtigere.
Af Danturk.com
Danmark befinder sig i frontlinjen af en ny europæisk oprustning. Under Nato-topmødet i Haag mandag gjorde statsminister Mette Frederiksen det klart, at forsvarsindustrien i Europa ikke længere kan agere, som om verden er i fred. Hun efterlyste et radikalt skift i både tempo, omfang og tænkning i Europas tilgang til militær produktion.
– Vi skal producere 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Vi er hverken i krig eller fred. Vi er et sted midt imellem, og det skal vores industri og vores politiske beslutninger afspejle, sagde Frederiksen under en paneldebat ved mødet.
En ny æra for europæisk forsvar
Statsministerens udmelding kommer i kølvandet på Nato’s nye målsætning om, at medlemslandene skal bruge fem procent af deres bruttonationalprodukt (BNP) på forsvar. Heraf skal 3,5 procent gå til direkte militære udgifter, mens 1,5 procent skal reserveres til forsvarsrelaterede investeringer – herunder industri og teknologi.
Men Frederiksen kalder målsætningen både for langsom og utilstrækkelig.
– Ti år er alt for lang tid. Og 3,5 procent er ikke nok. Hvis vi vil sikre Europas frihed, må vi tænke større og handle hurtigere. Det handler ikke om ambitioner, men om nødvendighed, lød det fra statsministeren.
Danmark forventes i 2025 at bruge 3,2 procent af BNP på forsvaret. For at nå de 3,5 procent skal der bruges omkring 105 milliarder kroner om året.
Ukrainsk våbenproduktion i Danmark
Midt i den politiske oprustning blev en markant aftale underskrevet mellem Danmark og Ukraine. Aftalen giver ukrainske våbenproducenter mulighed for at etablere sig i Danmark, og dermed bringes frontlinjens erfaring og teknologi direkte ind i den danske forsvarsindustri.
– Danmark går foran ved at åbne dørene for ukrainske forsvarsvirksomheder. Det vil ikke alene styrke den ukrainske kamp mod den russiske invasion, men også øge Danmarks egen kapacitet og teknologiske beredskab, sagde forsvarsminister Troels Lund Poulsen i forbindelse med underskrivelsen.
Danmark afsætter 500 millioner kroner til at sætte fart på implementeringen. Det er endnu ikke besluttet, hvor produktionen skal finde sted, eller hvilke våbentyper der konkret skal produceres. Men ministeren slår fast, at der er tale om avanceret udstyr som droner og elektroniske systemer.
– Vi får adgang til frontlinjens erfaringer og banebrydende teknologi. Det er ikke bare solidaritet med Ukraine – det er en investering i vores egen sikkerhed, tilføjede Lund Poulsen.
Ingen øget trussel vurderet
Trods etableringen af udenlandsk våbenproduktion på dansk jord afviser forsvarsministeren, at det vil gøre Danmark mere udsat for fjendtlige angreb eller russisk sabotage.
– Jeg vurderer ikke, at det her initiativ i sig selv vil ændre trusselsbilledet. Det er ikke sådan, at vi pludselig bliver et russisk mål. Vi er allerede en del af Nato, og det ændrer ikke ved vores grundlæggende sikkerhedsvurdering, sagde han ved et doorstep i Haag.
Udfordrer dansk forsvarsopfattelse
Den nye linje i dansk forsvarspolitik udfordrer årtiers tænkning. Danmark har traditionelt haft en begrænset forsvarsindustri, og oprettelsen af udenlandske våbenfabrikker i Danmark er et nybrud.
Samtidig betyder Frederiksen og Poulsens markante udmeldinger, at forsvar og sikkerhed i stigende grad bliver en del af den økonomiske og industrielle politik. Det handler ikke længere kun om soldater og øvelser – men om produktionskapacitet, samarbejde med private virksomheder og teknologisk udvikling.
Ukraine: Et samarbejde for fremtiden
Den ukrainske forsvarsminister Rustem Umerov kalder aftalen ”et fundament for samarbejde i årtier frem”. Ifølge ham er Danmark et foregangsland i Europas militære støtte til Ukraine.
– Danmark har vist lederskab. Vi ser dette som en begyndelse på en tæt og varig alliance – både politisk og industrielt, sagde Umerov i Haag.
Kilder: Ritzau, pressemeddelelse fra NATO-topmødet og de danske medier
