Tyrkisk satiretegning udløser optrapning

Fire ansatte på satiremagasinet Leman er anholdt efter en tegning med religiøse referencer førte til protester foran redaktionen i Istanbul
Foto: AA

Af Danturk.com

KØBENHAVN – En tegning i det satiriske ugeblad Leman har udløst en voldsom reaktion i Tyrkiet. Myndighederne har anholdt fire ansatte og indledt en straffesag for angiveligt at have “fornærmet religiøse værdier”.

Ifølge de tyrkiske medier har chefanklageren også beordret anholdelserne af Lemans redaktionschef og to chefredaktører.

– Chefanklagerens kontor har indledt en undersøgelse af udgivelsen af en tegning i Leman-magasinet fra 26. juni 2025, der åbenlyst nedgør religiøse værdier, og der er udstedt arrestordrer på de involverede, lyder det i en udtalelse.

Karikaturen viser to figurer med navnene Muhammed og Musa, der udveksler hilsner over en sønderbombet by. Ifølge anklagemyndigheden forestiller en af figurerne profeten Muhammed – noget bladet selv afviser.

Efter offentliggørelsen gik vrede brugere på sociale medier til angreb, og hundredvis af demonstranter samledes foran magasinets kontor i Beyoğlu i Istanbul.

De råbte religiøse slagord, bad på gaden og forsøgte at trænge ind i bygningen. Politiet reagerede med tåregas og plastickugler. Myndighederne har siden indført forbud mod demonstrationer i området.

– Der findes ingen visuel fremstilling af profeten. Enhver anden tolkning er et udtryk for ond vilje. Karikaturen var ment som en støtte til palæstinensiske ofre og havde ikke til formål at fornærme religiøse værdier, skriver Leman i en erklæring og nægter alle anklager.

Tyrkiets indenrigsminister, Ali Yerlikaya, har offentliggjort en video på platformen X, der viser anholdelsen af tegneren. “Disse skamløse individer vil blive stillet til ansvar,” skrev han.

LÆS:  Svensk bandeleder dræbt i Tyrkiet

Sagen har fået flere højtstående politikere på banen. Justitsminister Yilmaz Tunc og udenrigsminister Hakan Fidan har offentligt fordømt tegningen. Det tyrkiske nationalistiske parti, MHP-leder Devlet Bahceli kaldte karikaturen “barbarisk” og opfordrede til en europæisk indsats mod islamofobi.

Samtidig kritiserer Tyrkiets Arbejderparti (TİP) regeringens reaktion og beskriver protesterne som “religiøst motiverede angreb med myndighedernes velsignelse.”

Partiet advarer mod risikoen for vold i forbindelse med årsdagen for Madimak-massakren den 2. juli.

Redaktionen har bedt myndighederne om beskyttelse af medarbejderne og meddelt, at de føler sig truet. Samtidig oplyser anklagemyndigheden, at man arbejder på at blokere Lemans profiler på sociale medier.

Kilder: Det tyrkiske medier, Ritzau og det tyrkiske nyhedsbureau Anadolu

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *