Sveriges statsminister får kritik for at bruge ChatGPT, mens USA åbner for bred statslig AI-brug. Eksperter advarer mod teknologisk afhængighed i politiske beslutninger.
Af Danturk.com
Sveriges statsminister Ulf Kristersson har udløst en heftig debat, efter at han indrømmede at bruge den amerikanskudviklede chatbot ChatGPT og den franske AI-tjeneste LeChat som en del af sit politiske arbejde.
Det skriver Euronews på tykrisk version.
I et interview med avisen Dagens Industri forklarede Kristersson, at både han og hans stab ofte anvender AI til idéudvikling og research. “Jeg bruger det ret ofte – for at få et andet perspektiv. For eksempel: ‘Hvad har man gjort i andre lande? Skal vi måske gøre det stik modsatte?’” sagde statsministeren.
Ifølge Euronews Türkçe har udtalelserne har mødt kritik fra oppositionen og eksperter, som advarer mod risikoen for at politiske beslutninger kan blive baseret på upræcise eller fejlagtige oplysninger.
Store sprogmodeller som ChatGPT kan nemlig generere “hallucinationer” – opdigtede informationer – og bære skjulte skævheder i deres træningsdata.
Oxford-lektor i maskinlæring, Yarin Gal, understregede over for Euronews Next, at “svaret fra en LLM er billigt at få, men pålidelighed er den største udfordring.”
Kristerssons kontor afviser dog, at der er tale om en sikkerhedsrisiko. Pressesekretær Tom Samuelsson pointerer, at der “selvfølgelig ikke indtastes sikkerhedsfølsomme oplysninger”, og at chatbotten udelukkende bruges til idéudveksling.
Sagen i Sverige falder sammen med en markant udvikling i USA, hvor OpenAI netop har meddelt, at ChatGPT Enterprise fremover vil være tilgængelig for alle føderale embedsmænd for blot én dollar om året. Ifølge virksomheden skal dette initiativ øge effektiviteten og reducere bureaukrati, men kritikere frygter, at udbredt AI-brug i offentlige systemer kan føre til teknologisk afhængighed og mindre menneskelig kontrol over beslutningsprocesser.
Debatten i både Stockholm og Washington viser, hvordan kunstig intelligens hurtigt er blevet en politisk faktor – og hvordan verdens regeringer nu må afveje effektivitet mod etik og sikkerhed.
