Hundredvis af mennesker marcherede i Stockholm mod sulten i Gaza og drabene på journalister

STOCKHOLM – I Sveriges hovedstad Stockholm gik hundreder af demonstranter på gaden for at protestere mod Israels brug af sult som våben i Gaza og mod de målrettede angreb på journalister.
Det skriver det tyrkiske nyhedsbureau, Anadolu Ajansi
På Odenplan bar deltagerne fotos og symbolske kister af de journalister, der blev dræbt under Israels angreb på Nasser Hospitalet i Khan Younis den 25. august.
Med bannere som “Journalistik er ikke en forbrydelse”, “Stop med at dræbe journalister” og “Frihed til Palæstina” marcherede de videre til Udenrigsministeriet.

Den svenske journalist og aktivist Jonas Serneholt, der er synshandicappet, deltog i demonstrationen. Han fortalte, at han i to år næsten hver lørdag har været med til protesterne i Stockholm.
“Det, der sker i Palæstina, er etnisk udrensning og folkedrab. Netanyahu angriber bevidst sundhedspersonale og journalister, som rapporterer om de ufattelige lidelser. Der findes ikke ord for det – det er ren fascisme,” sagde han.
