Digteren Orhan Dogru tænker på kurdisk, tyrkisk, dansk og tegnsprog – og drømmer om en dag at kunne drømme på dem alle på én gang. Under Kulturnatten deltog han i Dansk Forfatterforenings marathonoplæsning og delte sine digte om identitet, sprog og kærlighed.
Af Danturk.com
Fredag aften summede landet endnu engang af liv, da Kulturnatten bredte sig ud over byens mange rum og gjorde kulturen til byens bankende hjerte.
Med et kulturpas til 120 kroner – der også gav adgang til offentlig transport – kunne tusinder af besøgende bevæge sig frit mellem museer, gallerier og statslige institutioner, som for en enkelt nat åbnede sig for offentligheden.
I Dansk Forfatterforenings lokaler på Strandgade i København deltog digteren Orhan Dogru i Marathon-oplæsningen, hvor han læste udvalgte digte fra sin digtsamling “En stikling af min kærlighed”.
Forud for oplæsningen var Orhan Dogru blev interviewet af digtermagasinet Lyrikere. Her bringer vi interviewet.
Om dig kort (intro teaser)
Orhan Dogru: Jeg er kurdisk/tyrkisk-dansker, kom til Danmark som 18-årig og er uddannet lærer og statsautoriseret translatør.
Min tunge snor sig på kurdisk
min hjerne tænker på tyrkisk
mit hjerte slår på dansk
min krop bevæger sig på tegnsprog.
Vil du præsentere dig for os?
Jeg er født i et kurdisk hjem, som kun i meget begrænset omfang havde været i berøring med skriftsprog, og hvor den fælles kulturarv derfor blev videregivet gennem mundtlig overlevering. Det traditionelle kurdiske samfunds fælles hukommelse og bevidsthed blev varetaget af dengbej, hvilket bedst kan oversættes med “barde”.
I mit barndomshjem voksede jeg op i et hus med flere familier og generationer under samme tag. Helt fra min tidligste barndom stiftede jeg bekendtskab med kurdiske overleveringer i form af çirok (eventyr), kılam (folkesang), stran (sang uden instrumentledsagelse) og ninni (vuggevise), både i min egen familie og i dens omgangskreds i min fødeby Kusca i Konya i Anatolien. Således begyndte mit kendskab til litteratur bag hjemmets fire vægge. Der blev fortalt heltekvad om slægtninge samt historier, sagn og eventyr fra gamle dage, oftest af familiens ældste – en bedstemor eller bedstefar.
I dag tænker jeg og drømmer på tegnsprog, kurdisk, tyrkisk og dansk, ligesom mine digte også udfoldes på alle disse sprog. For mig er det største håb at væve en verden af drømme på disse fire sprog og en dag at kunne drømme på alle disse fire sprog i den samme drøm.
Hvad udmærker dine udgivelser/værker sig ved?
Jeg er forfatter, oversætter og skriver lyrik om min indre splittelse med afsæt i mine verdener fra kurdisk, tyrkisk, dansk og tegnsprog. Mine digte har ofte form som lyrisk prosa, hvor sproget er vævet af trævlede tråde og kan klinge med en fremmed, eksotisk tone.
Mine værker findes på: https://danskforfatterforening.dk/92-orhan-dogru/
Hvordan afgør du om dine tekster er digte?
Jeg skriver ofte de tanker og billeder, der gnaver og optager mit sind, ned i en tekst. Nogle gange bliver det til en lille fortælling, andre gange til en novelle, og nogle gange til et emne for en roman. Ofte ender det dog som et digt, hvor jeg måske har startet med at danne billedet fra min kurdiske verden og tænkt visuelt på tegnsprog, derefter begyndt at skrive på tyrkisk og afsluttet på dansk. Når jeg skriver digte, bestræber jeg mig dog på, at hele processen foregår på ét sprog, da digte ikke kan oversættes – kan kun gendigtes.
Hvilke forfattere/lyrikere inspirerer dig og hvilke(t) værk(er) har størst betydning for dig/(yndlingsværk)?
Mit yndlingsværk er den kurdiske klassiker Mem og Zin af Ehmede Xani, som er det kurdiske modstykke til Shakespeares Romeo og Julie. Listen over lyrikere, jeg har hentet og stadig henter inspiration fra, ville blive meget lang. Hvis jeg skal forkorte den, ville den inkludere: Nazim Hikmet, Orhan Veli, Sabahattin Ali, Can Yücel, Faki-yi Tayran, Melaye Ciziri, Mahmoud Darwish, Hayyam, Shakespeare, Dante, Rimbaud, Pablo Neruda, Inger Christensen, Benny Andersen, Henrik Nordbrandt, Marianne Larsen, Asger Schnacks, Lars Skinnebach og Niels Hav.
Hvorfor skriver du poesi/ din drivkraft?
Digtet er en af litteraturens mest virkningsfulde genrer, og jeg har en stor fascination af digtformen. Når jeg føler et behov for at give udtryk for min indre verdens udfordringer og splittelse, koger jeg det hele ned til ét digt.
Hvordan var din vej ind i lyrikken?
Det begyndte allerede i 5. klasse, hvor en stille trend bredte sig i klassen: at skrive akrostikdigte til den pige, man i hemmelighed bar sit hjerte for. Senere, i gymnasietiden, når politikken i Tyrkiet nåede sine dramatiske højder, blev digtene et fristed – en fortrolig skuffe, hvor mine frustrationer fandt plads mellem linjerne. I voksenlivet voksede trangen til at skrive sig fast, og igen og igen var det digtet, jeg valgte som min nærmeste fortrolige.
Er digtningen altid en en-persons proces for dig?
Selve skrivningen er en énmandsproces for mig. Men inden udgivelsen sender jeg mine digte til gennemlæsning for at få feedback fra en digterkollega, og inden den endelige udgivelse bliver manuskriptet læst af en korrekturlæser.
Kan du bruge facebook o.lign. i din kreative proces/ skriveproces?
Jeg synes, at Facebook og lignende er meget tidskrævende og tager en stor del af den tid, jeg ellers kunne bruge på skrivning, da jeg også arbejder på fuld tid. Derfor benytter jeg sociale medier kun i forbindelse med lanceringen af en udgivelse eller ved store litterære begivenheder.
Er digtere mere skeptiske end andre mennesker?
Ja, det vil jeg mene, selvom det altid er forkert at generalisere. Men der er al mulig grund til at være skeptisk. Digtere – og i denne sags skyld også andre kunstnere – bør have en mere kritisk tilgang end de fleste andre faggrupper, fordi vi lever i en verden, hvor mørke skyer hærger, selvom verden ellers kunne være eventyrlig.
Kan digte være musik for dig?
Ja, jeg kommer fra et hjem, hvor de kurdiske mundtlige overleveringer blev videregivet fra mund til mund, ofte i form af sang – uden instrumentledsagelse.
Hvad skriver du på i øjeblikket?
I øjeblikket arbejder jeg på fortsættelsen af min digtsamling ”En stikling af min kærlighed” i essayform. Dog skriver jeg også indimellem digte om løse emner, som jeg bliver inspireret til af min dagligdag.
Hvordan forenes dit arbejdsliv familieliv og lyrikken?
I mit liv har jeg prioriteret familien ved siden af arbejdet. Derfor har lyrik og litteratur kun kunnet blive dyrket, når der har været tid til overs. Jeg glæder mig derfor til at nå pensionsalderen, selvom der stadig er et stykke vej, så jeg kan lege med ord og blive fuldtidsforfatter.
Hvordan anvender du medlemskabet af Forfatterforeningen og lyrikergruppen?
Det at være forfatter er et “alenejob”, og for at møde ligesindede og opbygge netværk prøver jeg, så vidt det er muligt, at deltage i litterære fællesskaber.
Andet, du synes er centralt – lokalt -globalt?
Jeg synes, at litteratur – herunder digte – er et vigtigt krydderi, som kan skabe mellemfolkelig forståelse. Når jeg skriver digte med min baggrund, uanset om det er på dansk eller et andet sprog, bidrager jeg også til dansk litteratur, fordi jeg ofte skriver med afsæt i det Danmark, vi lever i.
Godt råd til kollegerne, som læser med her.
Lad os ælte håbet med håb
Lad os smede jern med jern
Lad os opildne kærlighed med kærlighedsild
Lad os male verden med farver i regnbuens toner.
Lad endelig poesien blive en nyfødt tidløs sjæl.
