Over tusind fodboldspillere sendt til disciplinærkomité i Tyrkiet

Den tyrkiske fodboldforbund (TFF) har sendt 1.024 spillere til den professionelle disciplinærkomité i en omfattende efterforskning af ulovligt spil. Blandt de anklagede er profiler fra Galatasaray, Besiktas og Trabzonspor.

Foto: AA

Af Danturk.com

Det tyrkiske fodboldforbund (TFF) har suspenderet 1.024 spillere, der mistænkes for at have spillet på kampe i strid med reglerne. Sagerne er nu sendt videre til Den Professionelle Fodbold Disciplinærkomité (PFDK).

Ifølge TFF omfatter listen 27 spillere fra Super Lig, herunder Galatasarays Eren Elmalı og Metehan Baltacı, Besiktas’ Ersin Destanoglu og Necip Uysal, samt Trabzonspors Boran Baskan og Salih Malkocoglu.

Ligaer udsat og transfermuligheder åbnet

Som følge af efterforskningen har TFF valgt at udsætte kampene i 2. og 3. division i to uger, da de involverede spillere midlertidigt ikke må deltage i kampe. Süper Lig og 1. division fortsætter som planlagt.

Forbundet har desuden oplyst, at det er i dialog med FIFA om at give de berørte klubber en 15-dages ekstra transferperiode, så de kan erstatte suspenderede spillere.

Ifølge TFF risikerer spillerne karantæne fra tre måneder til ét år afhængig af forseelsens omfang.
Besiktas-profilerne har dog offentligt afvist at have deltaget i ulovligt spil.

Også dommere under mistanke

Sagen omfatter ikke kun spillere. TFF har meddelt, at 152 dommere også er sendt til disciplinærkomitéen for at have deltaget i spilaktiviteter. Blandt dem er Zorbay Kücük, som dog igen må dømme kampe, efter at de midlertidige restriktioner mod ham blev ophævet.

Klubejer fængslet i efterforskning

Efterforskningen har allerede ført til fængslinger. Den 10. november besluttede en domstol i Istanbul at varetægtsfængsle otte personer, herunder Eyüpspors præsident Murat Özkaya, mens 11 andre blev løsladt under retslig kontrol.

LÆS:  Guardiola: Vi undervurderer bestemt ikke FCK

Baggrunden for sagen

Skandalen begyndte, da TFF’s præsident İbrahim Hacıosmanoglu i oktober afslørede, at 371 ud af 571 aktive dommere i de professionelle ligaer havde spilkonti – og 152 af dem aktivt deltog i væddemål.

Efter afsløringen igangsatte TFF en omfattende undersøgelse i samarbejde med statslige myndigheder. Resultatet har nu udviklet sig til den største disciplinærsag i tyrkisk fodbolds historie.

Kilder: De tyrkiske medier

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *