Uafgjort i Sevilla sender Tyrkiet i playoff og bryder Spaniens imponerende statistikker.

Af Danturk.com
Tyrkiet leverede en stærk præstation i den sidste kamp i EM-kvalifikationens E-gruppe, hvor de på udebane spillede 2-2 mod gruppefavoritten Spanien.
Resultatet sender Tyrkiet videre til playoff, mens Spanien med 16 point sikrer sig den direkte VM-billet.

Tyrkiet sluttede gruppen på andenpladsen med 13 point efter en dramatisk kamp i Sevilla. Spanien lagde hårdt ud og kom foran allerede efter fire minutter ved Dani Olmo, men tyrkerne svarede igen. Deniz Gül udlignede kort før pausen, og Salih Özcan gjorde det til 2-1 i starten af anden halvleg. Spanierne fik dog udlignet med en scoring fra Oyarzabal i det 62. minut.
En sjælden bedrift efter 71 år

Spanien havde ikke indkasseret et eneste mål i kvalifikationen, men Tyrkiet formåede ikke blot at bryde den statistik, men også at vende et nederlag til uafgjort mod et ellers ubesejret mandskab.
Samtidig skrev 21-årige Deniz Gül sig ind i historiebøgerne: Han blev blot den anden tyrkiske spiller nogensinde til at score i Spanien i en officiel landskamp. Den første var Recep Adanır tilbage i 1954.
