Folketinget strammer adgangen til offentlige tilbud

Et bredt flertal har vedtaget en ny lov, der afskærer udlændinge uden lovligt ophold fra en række offentlige tilbud – herunder sundhedsydelser, uddannelser og SU – og skærper kontrollen via ændringer i CPR.
Integrationsminister Rasmus Stoklund. Foto: uim.dk

Af Danturk.com

Udlændinge uden lovligt ophold mister fremover adgangen til en række offentlige tilbud i Danmark. Det står klart efter, at Folketinget i dag vedtog lovforslag L 5, som strammer reglerne markant og styrker myndighedernes kontrolmuligheder.

Med den nye lov får personer uden opholdstilladelse ikke længere adgang til uddannelse, visse sundhedsydelser, SU, skattekort, registrering af køretøjer eller deltagelse i udvalgte virksomhedstyper. Samtidig indføres der begrænsninger i barselsdagpenge, hvis udlændingen mister sit lovlige ophold under fraværet.

Ifølge regeringen skal loven forhindre, at personer, der opholder sig ulovligt i landet, kan deltage i samfundet på lige fod med borgere og beboere med opholdsgrundlag.

Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund siger, at beslutningen skal gøre det vanskeligere at leve i Danmark uden opholdstilladelse.

– Hvis man opholder sig ulovligt i Danmark, skal man ikke have adgang til de samme muligheder som os andre. Et stort flertal i Folketinget har nu sagt klart ja til en lov, der begrænser ulovligt ophold og styrker kontrollen. Vi gør blandt andet adgangen til sundhedsydelser smallere, og myndighederne får lettere ved at opdage misbrug af vores velfærdssystem, siger ministeren.

Ministeren understreger samtidig, at udlændinge uden lovligt ophold skal ud af landet så hurtigt som muligt.

En central del af lovpakken er ændringer i Det Centrale Personregister (CPR). Her vil det fremover fremgå, hvis en udlænding opholder sig ulovligt i Danmark. Det skal forhindre, at personer, der tidligere havde ophold, fortsat utilsigtet får adgang til offentlige tilbud, fordi registre ikke tydeligt markerer deres opholdsstatus.

LÆS:  Forbrydelser på stribe og forbudt kærlighed

CPR-ændringerne forventes dog først at være fuldt implementeret i slutningen af 2028, fordi løsningen kræver omfattende forberedelse og udvikling af nye it-systemer. Indtil da vil myndighederne basere kontrollen på efterfølgende verificering og vejledning, blandt andet på uddannelsesområdet.

Den nye lov træder i kraft 1. januar 2026.

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *