Nyt lovforslag skal stoppe tvangsægteskaber og religiøse vielser uden borgerlig gyldighed og rammer både familier og religiøse forkyndere

Af Danturk.com
KØBENHAVN – Regeringen vil indføre et forbud mod ægteskaber mellem nære familiemedlemmer, herunder mellem fætre og kusiner samt mellem onkler tanter og nevøer eller niecer.
Samtidig lægges der op til, at religiøse vielser uden borgerlig gyldighed inden for samme persongruppe bliver gjort strafbare.
Det skriver Udlændinge og integrationsminister i en pressemeddelelse.
Ifølge regeringen er formålet at modvirke tvangsægteskaber og negativ social kontrol, som fortsat rammer nogle borgere i Danmark, særligt unge kvinder.
Regeringen understreger, at et ægteskab altid skal indgås frivilligt uanset familiens kulturelle eller religiøse traditioner.
Også udenlandske ægteskaber rammes
Lovforslaget indebærer, at ægteskaber mellem nært beslægtede hverken kan indgås i Danmark eller som udgangspunkt anerkendes, hvis de er indgået i udlandet. Der vil ikke være mulighed for dispensation, men allerede indgåede danske ægteskaber omfattes ikke.
Derudover foreslås en udvidelse af reglerne i udlændingeloven, så familiesammenføring kan afvises, hvis der er tvivl om, hvorvidt ægteskabet eller samlivet er indgået frivilligt.
Religiøse forkyndere kan straffes
Et centralt element i forslaget er et opgør med religiøse vielser uden borgerlig gyldighed. Fremover vil både religiøse forkyndere og de personer, der indgår sådanne vielser, kunne straffes, hvis relationen er omfattet af forbuddet.
Udlændinge og integrationsminister Rasmus Stoklund kalder fætter kusine ægteskaber en forældet praksis.
– Det skal ikke være muligt at omgå dansk lov ved at indgå religiøse vielser, siger han.
Social og boligminister Sophie Hæstorp Andersen peger på frihed som et nøglebegreb
– For nogle bliver ægteskab desværre et middel til kontrol frem for et frit valg Det vil vi tage et opgør med, siger hun.
Justitsminister Peter Hummelgaard fremhæver kampen mod parallelsamfund.
– Religiøse hensyn må aldrig stå over demokrati og ligestilling, understreger han.
Del af større indsats mod negativ social kontrol
Lovforslaget er en del af regeringens bredere strategi mod negativ social kontrol og parallelsamfund. Samtidig henviser regeringen til sundhedsfaglige vurderinger om øget risiko for arvelige sygdomme hos børn af nært beslægtede forældre.
Forslaget er sendt i offentlig høring og forventes fremsat i Folketinget i februar 2026. Det vil medføre ændringer på flere ministerområder herunder justits social bolig samt udlændinge og integrationsområdet.
Debat om balance
Mens regeringen fremhæver beskyttelse af individets frihed, forventes forslaget også at rejse debat om religionsfrihed, retssikkerhed og kollektiv stigmatisering. Flere organisationer har tidligere peget på behovet for, at indsatser mod tvang ikke samtidig fører til generaliseringer af bestemte grupper.
Regeringen fastholder dog sit budskab at ingen skal giftes af pres frygt eller forventning uanset baggrund.
