USA’s udsending Tom Barrack mener, at den kurdiske ledelse har brudt våbenhvilen og forværret spændingerne i det nordøstlige Syrien, mens uroligheder, grænseprovokationer og pro-kurdiske demonstrationer breder sig i Europa.
Af Savas KARAKAPLAN – International redaktion
savas@danturk.com
USA’s særlige udsending Tom Barrack har givet sin forklaring på den omstridte tilbagetrækning af Syrian Democratic Forces (SDG) fra nøglepositioner i det nordøstlige Syrien og samtidig peget på en nylig flagprovokation ved grænsen som et element, der har bidraget til at forværre spændingerne i området.
Udtalelserne kommer på baggrund af den fortsatte ustabilitet efter sammenstødene i januar 2026 mellem den kurdisk-ledede SDG og Syriens overgangsregering, hvor SDG opgav kontrollen over strategisk vigtige områder som Raqqa og Deir ez-Zor som led i en amerikansk-mæglet våbenhvile.
Brud med SDG’s ledelse
Ifølge Barrack skyldtes SDG-ledelsens beslutning om at opgive visse frontafsnit, at man nægtede fuldt ud at efterleve våbenhvileaftalen og indgå i de syriske statsstrukturer, som fastlagt i aftalen af 18. januar. Han har beskrevet SDG’s handlinger som skadelige for den diplomatiske proces og som medvirkende til en provokation ved grænsen, der udløste nye spændinger.
Barrack har særligt udtrykt utilfredshed med SDG-lederen Mazlum Abdi, som ifølge ham afviste centrale elementer i aftalen under højtstående forhandlinger med syriske repræsentanter. Det førte til et markant sammenbrud i dialogen og, ifølge Barrack, til en svækkelse af bestræbelserne på at stabilisere det nordøstlige Syrien.
Flagprovokation ved grænsen
Selvom hændelsen ikke er uafhængigt verificeret i alle detaljer, er den blevet beskrevet som en flagprovokation ved grænsen mellem Syrien og Tyrkiet, hvor nationalistiske symboler angiveligt forstærkede spændingerne mellem lokale styrker og kurdiske enheder. Episoden understreger, hvordan symbolske handlinger kan få betydelige sikkerhedspolitiske konsekvenser i et i forvejen skrøbeligt grænseområde.
I de seneste dage har tusinder af kurdere og deres støtter demonstreret i flere europæiske byer i solidaritet med kurdere i det nordøstlige Syrien (Rojava) og i protest mod den internationale stilhed over for de militære angreb og civile tab i området.
I Bruxelles udbrød der uro under en pro-kurdisk demonstration i EU-kvarteret, hvor politiet brugte tåregas og vandkanoner for at forhindre, at nogle deltagere bevægede sig mod den tyrkiske ambassade, og flere blev anholdt efter stenkast mod politiet.
I tyske byer som Dortmund og Stuttgart samt i London, Oslo og flere schweiziske byer har kurdisk diaspora samlet sig foran EU-institutioner og lokale parlamenter med slagord om støtte til Rojava-modstanden og kritik af, at europæiske regeringer overser kurdernes ofre og deres rolle i bekæmpelsen af ekstremistiske grupper.
Protesterne handler ifølge deltagere om at kræve international handling mod det syriske offensiv mod kurdisk-styrede områder og at sætte fokus på, hvad mange kurdere opfatter som et politisk svigt fra Vesten. Samtidig førte en fredelig demonstration i Antwerpen, Belgien, til en alvorlig hændelse, da en gruppe personer pludselig angreb demonstranter med knive ved Operaplein, hvilket resulterede i seks sårede, to med kritiske skader, og flere anholdelser i kølvandet på angrebet.
Baggrund: våbenhvile og integrationsaftale
Barracks udtalelser skal ses i lyset af en større politisk udvikling i Syrien. Den 18. januar bidrog USA ifølge diplomatiske kilder til at forhandle en 14-punkts våbenhvileaftale mellem Damaskus og SDG.
Aftalen indeholder blandt andet bestemmelser om SDG’s integration i statslige institutioner, overdragelse af kontrollen med grænseovergange og oliefelter samt tilbageførsel af Raqqa- og Deir ez-Zor-provinserne til centralregeringen.
Formålet var at forhindre yderligere militære sammenstød efter en række kampe i slutningen af 2025 og begyndelsen af 2026. Aftalen bygger videre på en integrationsplan fra marts 2025, som tidligere var gået i stå på grund af gensidige beskyldninger om manglende vilje til samarbejde.
Regionale konsekvenser og diplomatisk pres
Barracks rolle illustrerer den fortsat komplekse amerikanske involvering i Syrien, selv efter afslutningen på den formelle amerikanske militære hovedindsats.
Hans dobbelte post som USA’s ambassadør i både Tyrkiet og Syrien siden midten af 2025 har placeret ham centralt i følsomme forhandlinger mellem kurdiske aktører, Damaskus og Ankara, som konsekvent har modsat sig enhver form for kurdisk selvstyre ved sin sydlige grænse.
Det tilsyneladende tillidsbrud mellem Barrack og SDG’s ledelse kan få vidtrækkende diplomatiske konsekvenser og svække udsigterne til en varig stabilisering af området.
Samtidig understreger udviklingen den skrøbelige balance mellem politiske aftaler og realiteterne på jorden i en region præget af overlappende interesser og rivaliserende magtstrukturer.
