Mens Danmark planlægger momsnedsættelse på fødevarer fra 2028, skaber udbetalingen af fødevarechecks debat om retfærdighed og målgrupper.
Af Danturk.com
KØBENHAVN – Stigende fødevarepriser og øget pres på privatøkonomien har sat gang i en intens politisk debat i Danmark. Regeringens udmeldinger om både en fremtidig momsnedsættelse på fødevarer og en midlertidig fødevarecheck har skabt store forventninger – men også markant modstand i både Folketinget og befolkningen.
Et bredt politisk flertal i Folketinget er blevet enige om, at momsen på fødevarer skal sænkes fra 2028. Samtidig har regeringen lanceret en fødevarecheck målrettet pensionister, børnefamilier, studerende og borgere på overførselsindkomster. Netop denne kombination har dog udløst kritik, især fra oppositionen, som mener, at hjælpen rammer for bredt.
Ifølge regeringens plan skal der fra 2028 afsættes seks milliarder kroner årligt til at sænke momsen på fødevarer. Men hvordan momsnedsættelsen konkret skal udformes, er endnu ikke afklaret. To modeller er i spil: enten en generel sænkelse af momsen på alle fødevarer fra 25 til 20 procent – eller en fuld afskaffelse af momsen på frugt og grønt.
Uenighed i regeringen
Der er fortsat interne uenigheder i regeringskoalitionen om den bedste løsning. Finansminister Nicolai Wammen har derfor annonceret, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal analysere modellerne og fremlægge anbefalinger i anden halvdel af 2026.
Mens regeringen hælder mod en generel momsnedsættelse, presser især Socialistisk Folkeparti (SF) og Radikale Venstre på for at fjerne momsen på frugt, grønt og økologiske varer. Ifølge partierne vil det i højere grad komme lavindkomstgrupper til gode og samtidig styrke folkesundheden. Radikale Venstres leder, Martin Lidegaard, understreger, at også økologiske fødevarer bør omfattes.
Fødevarecheck i centrum for kritikken
Parallelt med momsdiskussionen har fødevarechecken rykket sig til centrum af debatten. Aftalen mellem regeringen, Enhedslisten og SF indebærer, at over to millioner borgere skal modtage mellem 2.500 og 5.000 kroner årligt. I alt er der afsat 4,5 milliarder kroner, og udbetalingerne er planlagt til maj og juni.
Men nye tal fra den liberale tænketank Cepos viser, at ordningen også kan komme familier med høje samlede indkomster til gode. Hvis den ene ægtefælle tjener over én million kroner om året, mens den anden ligger under grænsen på 500.000 kroner, kan familien stadig modtage checken. Ifølge Cepos drejer det sig om omkring 17.000 familier baseret på 2024-tal.
Fagbevægelse og erhvervsliv advarer
Kritikken kommer ikke kun fra politisk hold. Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) mener, at en engangsudbetaling ikke er tilstrækkelig og efterlyser mere varige løsninger for lavindkomstgrupper. Også Dansk Industri (DI) udtrykker skepsis og advarer om, at selektive checks kan skabe en oplevelse af uretfærdighed.
Partier forlader forhandlingerne
Flere partier har valgt at forlade forhandlingerne i protest. Alternativet trak sig med henvisning til, at fødevarechecken ikke er socialt retfærdig. Partileder Franciska Rosenkilde peger på, at støtten i praksis også kan nå middel- og øvre middelklasse – noget hun mener strider mod partiets grundlæggende værdier.
Også Det Konservative Folkeparti og Danmarksdemokraterne har forladt forhandlingerne. Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, mener, at pengene ville være bedre brugt på at sænke momsen på fødevarer direkte frem for at udbetale checks. De Konservative deler kritikken og mener, at ordningen ikke er tilstrækkeligt målrettet de mest udsatte.
Regeringen forsvarer modellen
Finansminister Nicolai Wammen afviser kritikken og kalder modellen et bevidst valg. Ifølge ham gør den individuelle indkomstgrænse det muligt hurtigt at hjælpe pensionister, arbejdsløse og børnefamilier. En familiebaseret indkomstmodel ville ifølge ministeren være mere kompleks og tidskrævende at indføre.
Eksperter vurderer, at Danmarks fødevarepolitik i de kommende år vil bevæge sig langs to spor: en langsigtet momsnedsættelse for at dæmpe priserne og kortsigtede sociale tiltag for at beskytte købekraften. Men med momsnedsættelsen udskudt til 2028 og fortsat uenighed om fødevarecheckens udformning, tyder meget på, at debatten langt fra er slut.
