Mens Grønlandsdebatten og krigen mellem Ukraine og Rusland fortsætter, har statsminister Mette Frederiksen udskrevet valg. Målingerne peger på rød blok som den største, men regeringsdannelsen er fortsat usikker.
Af Danturk.com
KØBENHAVN – Danmark går ind i en valgkamp midt i en periode præget af internationale spændinger. Krigen mellem Ukraine og Rusland samt den fornyede debat om Grønlands geopolitiske betydning danner bagtæppe for statsminister Mette Frederiksens beslutning om at udskrive folketingsvalg den 24. marts.
– Vælgerne skal afgøre retningen for de næste fire år, sagde Frederiksen, da hun offentliggjorde beslutningen. Dermed er Danmark officielt trådt ind i valgkampen.
Ifølge den gældende valgperiode skulle valget senest have været afholdt i oktober i år. Regeringen har imidlertid valgt at fremrykke valget og overlade det politiske initiativ til vælgerne.
I sin tale i parlamentet understregede statsministeren, at hun fortsat er åben for en bred centrumkoalition bestående af både højre- og venstreorienterede partier.
Valgets hovedtemaer: skat og pension
Socialdemokratiet går til valg med markante forslag. Partiet ønsker at indføre en formueskat, som ifølge planen vil berøre mindre end én procent af befolkningen og generere omkring seks milliarder kroner årligt. Midlerne skal blandt andet anvendes til at reducere klassestørrelserne i folkeskolen til maksimalt 14 elever.
Partiet foreslår desuden at afskaffe ejendomsværdiskatten for boliger med en værdi under én million kroner.
Et andet centralt emne er pensionsalderen. Frederiksen har tidligere meldt ud, at hun ikke længere støtter den automatiske forhøjelse af pensionsalderen, og at den nuværende velfærdsaftale bør genforhandles.
Den 48-årige statsminister har været regeringschef siden 2019 – først med en socialdemokratisk mindretalsregering og siden i en centrumkoalition med Lars Løkke Rasmussen og Troels Lund Poulsen.
Hendes regeringsperiode har været præget af ekstraordinære begivenheder: coronapandemien, Ruslands invasion af Ukraine og tidligere amerikanske udmeldinger om Grønland.
Udlændingepolitik forventes også denne gang at blive et centralt kampagnetema – både for de borgerlige partier i blå blok og for Socialdemokratiet.
Rød blok fører – men uden flertal
Rød blok partierne Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet ønsker en regering baseret på rød-grønne partier.
Ifølge de seneste meningsmålinger står rød blok til 87 mandater og det er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at sikre et flertal alene.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens parti Moderaterne, kan ifølge analyser gå frem, mens Venstre – under ledelse af forsvarsminister og vice-statsminister Troels Lund Poulsen – risikerer tilbagegang.
Blå blok melder sig klar
I blå blok har Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti erklæret sig klar til valg.
Hvis mandatbalancen ændrer sig, kan de borgerlige partier potentielt udfordre flertallet i parlamentet.
Frederiksen afviser dog at lukke døren for nye konstellationer:
”I en tid som denne trækker jeg ikke skarpe streger,” lød det fra statsministeren.
Hvilken model?
Valget i krisernes skygge vil ikke blot afgøre, hvem der danner regering, men også forme Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske kurs.
Spørgsmålet er nu, om Frederiksen kan fortsætte centrumkoalitionen – eller om Danmark vender tilbage til en mere traditionel opdeling mellem rød og blå blok.
Den 24. marts kan blive begyndelsen på et nyt politisk regnestykke for Danmark.
Valgresultatet vil definere landets politiske retning for de kommende fire år.
