Når danske elevers faglige niveau falder, er det naturligt, at regeringen ser på skærmbrug, mobiltelefoner, koncentration og ro i undervisningen. Men debatten bør ikke stoppe dér.
Af Savas KARAKAPLAN
savas@danturk.com
KØBENHAVN – Hvis vi vil forstå kvaliteten i folkeskolen, må vi se på hele skolen og ikke kun på eleverne.
Kvaliteten af undervisningen hænger tæt sammen med skolens ledelse, lærernes arbejdsvilkår og den faglige kultur på den enkelte skole. OECD og anden international forskning peger på skoleledelsen som en vigtig faktor for elevernes faglige udvikling, blandt andet fordi ledelsen skaber rammerne for undervisningen, lærernes samarbejde, den faglige udvikling og skolens læringsmiljø.
Derfor bør tilsynet med skolerne styrkes
Problemer med undervisning, arbejdsmiljø og ledelse skal opdages og håndteres, før de vokser sig større. Ledelsesansvar skal være reelt, og der skal kunne gribes ind, hvis en skoleledelse over længere tid ikke formår at løfte sit ansvar.
Danske skoleledere er generelt godt uddannede, og mange har lang erfaring fra skoleområdet. Formel uddannelse fortæller dog ikke hele historien om, hvad der gør en leder god. Ledelsens kvalitet viser sig først og fremmest i hverdagen: i måden problemer bliver håndteret på, i de rammer lærerne arbejder under, i opfølgningen på undervisningen og i den retning, der bliver sat for skolen.
Samtidig er det nødvendigt at se på skoleledernes egne vilkår
TALIS 2024 viser et betydeligt arbejdspres blandt danske skoleledere, og undersøgelser fra Skolelederforeningen viser, at mange overvejer at skifte job. Administrative opgaver, inklusionsopgaven og stadig flere krav fylder meget i ledernes hverdag.
Derfor skal der både kunne stilles tydelige krav til ledelsen og være mulighed for hjælp, når en skoleleder er kommet under så stort pres, at opgaven ikke længere bliver løftet ordentligt.
Der bør være bedre muligheder for skoleledere, som ikke længere kan eller ønsker at fortsætte i lederrollen. Det kan være seniorordninger, mindre ledelsesansvar eller overgang til pædagogiske, administrative eller rådgivende stillinger. I nogle tilfælde kan tidligere tilbagetrækning også være relevant.
En erfaren skoleleder kan stadig have stor værdi for skolevæsenet, selv om vedkommende ikke længere bør stå med det øverste ansvar for en hel skole.
Det bør heller ikke være sådan, at en leder bliver fastholdt i en stilling for enhver pris. Nogle har brug for støtte eller kompetenceudvikling. For andre kan et funktionsskifte være den rigtige løsning. Og i nogle tilfælde bør det være muligt at afslutte lederkarrieren på en ordentlig måde.
Her er der samtidig et hul i vores viden
Der findes overraskende lidt samlet offentlig statistik om, hvad der sker med skoleledere, når de forlader deres stilling. Vi ved ikke nok om, hvor mange der fortsætter som ledere på en anden skole, går tilbage til undervisning, får andre funktioner i kommunen, bliver langtidssygemeldte eller forlader arbejdsmarkedet tidligere end planlagt.
Vi ved en del om skoleledernes uddannelse, arbejdspres og jobtilfredshed. Om deres videre karriere og årsagerne til, at de forlader lederrollen, ved vi langt mindre.
Det burde vi vide mere om
Bedre statistik kan gøre det lettere for kommuner og politikere at opdage mønstre i arbejdsmiljø, sygefravær, hyppige lederskift og problemer med ledelseskvaliteten, før konsekvenserne rammer en hel skole.
En stærk folkeskole handler om mere end flere ressourcer eller færre skærme. Den kræver dygtige lærere, god undervisning, kompetent ledelse, ordentlige arbejdsvilkår, tydeligt ansvar og et tilsyn, der faktisk virker.
PISA-resultaterne giver ikke én enkel forklaring på problemerne i folkeskolen. De bør være anledning til at se på hele skolens kvalitet, fra klasselokalet til skoleledelsen og den kommunale styring.
Hvis regeringen for alvor vil løfte folkeskolen, bør diskussionen derfor handle om langt mere end elevernes skærme.
