Site icon

Alle haner galer i deres eget hønsehus, Denizli-hanen galer alle steder

Denizli-hanen

»Gud ske tak og lov, for at jeg har alt, jeg behøver her. Mit liv mangler kun én ting, og det er hanens galen…!«

Dette er sagt af en forretningsmand fra Denizli i Tyrkiet, der bor i New York. Hanen, han taler om, er Denizlis berømte hane. Mens han sætter ord på sin længsel for haner, beskriver han samtidig den moderne tids virkelighed.

»Jeg blev født et morgengry, mens hanerne galede i Denizli. I årevis er jeg vågnet til samme smukke lyd. Hver morgen sprang jeg op af sengen til hanens galen, der var som et vækkeur. Nu skal jeg fortælle dig en ting: I 21 år har jeg ikke hørt en hane gale. Denne lyd, der er skønnere en lyden af guld, var en af de første ting, der forsvandt med det moderne bysamfunds indtræden. Det civiliseret samfund er enden på hanens galen«.

Denizli-hanen, der er et symbol for den tyrkiske by Denizli, har med sin farve, positur og sin smukke galen skabt sig et navn i hele Tyrkiet. Nogle siger, at denne hanerace blev taget med til Denizli fra Albanien under tiden for Det Osmanniske Rige. Her blev den parret med hønerne fra Denizli. Men det passer ikke. Denizli-hanen er en race, der har sin oprindelse i Denizli, hvor menneskene i området gennem lang tid har været meget opmærksomme og plejende omkring deres fjerkræ.

Denizli-hanen har sorte fremhævede øjne. Dens ben er mørkegrå eller lilla. Dens kam er formet som en økse, dens ører røde med hvide pletter. Dens farve er som regel en blanding af sort og støvet hvid. Nogle gange finder man farven brun på dens vinger. De lyse haners farve er en blanding af rød og sort. Den vejer lidt over tre kg. Denizli-hanens inddeles i undergrupper udefra dens farve, bygning og form af kammen. Farvemæssigt kan den inddeles i seks typer: Jerngrå, bomuldsgrå, rød, hvid, sort og med pels. Bygningsmæssigt er der tre typer. Lang hals, fasan og med ørering. Der findes to former for kam, bred kam og smal kam.

Denizli-hanen kategoriseres også udfra dens stemme og tone. Der er tre forskellige stemmer. Den høje, den mellemste, ’davudi’, og den dybe stemme. Davudi-stemmen ligger mellem den høje og den dybe stemme, men den er tættere på den dybe stemme. Tonen opdeles i fire kategorier, den sørgelige tone, den skrigende tone, den bølgede tone og drilletonen. Denizli-hanens galen sker i forskellige positurer. De fire positurer er løvegalen, ulvegalen, den tapre galen og den friske galen.

Den gode Denizli-hane har et livligt udseende, dens ben og hals er lange og stærke. Brystkassen er bred og dyb. Hos høns søger man samme kvalitet. Denizli-hanernes galen er på deres første år af 20-25 sekunders varighed.

Denizli-racen, som yngles i Landbrugsmyndighedernes regi, bliver generelt holdt i en samlet flok på hundrede haner ad gangen. Derefter vælger man de haner, der skal i hønsehusene, og i marts og april bliver resten solgt. I marts, april og maj går salget af kyllinger i gang.

Exit mobile version