Site icon

Vintertiden sætter sig lidt på elregningen

Normalt mærker vi det kun på uret, når vi skifter mellem sommertid og normaltid – men i år kan det også mærkes lidt mere på pengepungen.

Sidste søndag i oktober 2022 er ingen undtagelse. Det er blevet tid til det årlige kollektive ritual med at stille urene.

Vintertid er den populære betegnelse for det, som formelt egentlig hedder dansk normaltid. Når vi natten til søndag har stillet urene en time tilbage, bliver det – for en stund – tidligere lyst om morgenen og tidligere mørkt om aftenen.

Og midt i en energikrise tænker man måske ikke over det, men der kommer en lille stigning i energiforbruget, når vi skubber de lyse timer.

– Når vi skifter fra vintertid til sommertid, kan vi registrere et lille fald på cirka en procent af det samlede forbrug, skriver Morten Kidal, pressechef i energiselskabet Andel, i et skriftligt svar til Ritzau.

En gennemsnitsfamilie i et parcelhus bruger ifølge Andel i runde tal 4500 kilowatt-timer om året. Her vil besparelsen således være på 45 kilowatt-timer.

– Men tilsvarende så stiger forbruget lidt, her hvor vi skal over på vintertid.

Det betyder, at forbruget kommer til at stige med én procent, når vi har stillet urene den kommende weekend.

Vintertid fik sommertiden som modstykke, fordi man erfarede, at man kunne spare energi på den måde hen over sommermånederne.

Man gav i kølvandet på energikrisen i 1970’erne alle en ekstra times lys i dagtimerne, hvilket betød, at man kunne spare på energien.

I dag står vi igen i en energikrise, hvor prisniveauet er højere – men forbruget og regningen stiger ikke enormt, da meget har ændret sig.

– Da sommertid blev indført i 1980, brugte vi mere energi på belysning, og derfor var besparelsen større, skriver Morten Kidal til Ritzau.

– Den moderne belysning med masser af LED-pærer bruger ikke ret meget energi.

Selv om danskerne altså ikke skal være bekymrede for en stor ekstraregning, så kommer den ekstra times mørke til at give en stigning i strømforbruget ganske kortvarigt, mener chefkonsulent i Forbrugerrådet Tænk Vagn Jelsøe.

– De øvrige ting, vi bruger strøm på, rykker sig lidt på døgnet, uden at det får den store betydning. Det er belysningen, og det er en ganske kort periode, hvor det kan spille en rolle, siger han.

Derfor fik normaltid sommertid som modpart
* Vintertid er det populære navn for dansk normaltid.
* Siden 1996 har alle EU-lande stillet uret fra normaltid til sommertid den sidste søndag i marts og tilbage til normaltid den sidste søndag i oktober.
* Sommertid blev første gang taget i brug i 1916 på baggrund af Første Verdenskrig. Det var Østrig og Tyskland, som førte an for at spare energi og olie ved at give borgerne en times ekstra lys i dagtimerne.
* Samme år brugte Danmark også sommertid for første gang.
* Allerede året efter – i 1917 – blev man i de skandinaviske lande enige om ikke at gentage forsøget.
* Under Anden Verdenskrig etablerede man dog på ny fænomenet. * Med endnu en afslutning på en krig vinkede vi farvel til sommertid og kørte normaltid hele året.
* I kølvandet på oliekrisen i 1970’erne endte Danmark igen med sommertid i 1980. Igen med det formål at spare på energien.
* Siden 1980 har danskerne fast stillet uret mellem normaltid og sommertid.
Kilder: Historienet og Hans Henrik Appel, historiker og dr. phil.

/ritzau/

Exit mobile version