Ny forskning kan ændre vores syn på vikingerne, hvor de sad i mørke haller og drak mjød.
Ny forskning kan ændre den primitive opfattelse af de barbariske vikinger.
Sådan lyder det fra Nationalmuseet, der har været med til at gøre en opdagelse, som viser, at vikingerne efter al sandsynlighed havde vinduer med glasruder fra år 800 til 1100.
Tidligere har man ellers ment, at vinduesglas først blev udbredt i Danmark flere århundreder senere i forbindelse med slotte og kirkebyggeri i middelalderen.
– Det Hollywood-billede, vi har af vikingerne, hvor de sidder i deres mørke haller rundt omkring langilden og drikker mjød, er måske lidt mere sofistikeret, siger seniorforsker Mads Dengsø Jessen fra Nationalmuseet og fortsætter:
– Det er folk, der har ladet sig inspirere af kontinentet og har de samme ønsker til deres rigmandsboliger. Der skal være flot lysindfald, og det skal se pænt ud og ikke være mørkt og dystert, som man nogle gange ser det portrætteret i populærkulturen, siger han.
Forskningen er baseret på analyser af 61 fragmenter af glasruder, som de sidste 25 år er fundet ved seks forskellige udgravninger af vikingetidens stormandsgårde, førkristne templer og tidlige bymiljøer.
Her er der tale om fem udgravninger i Sydskandinavien og en i Hedeby i Slesvig.
Dermed har glasset været kendt i mange år, men har ikke været analyseret før nu.
Det skyldes, at man ifølge museet udelukkende har forbundet tidligt vinduesglas med middelalderen og derfor antaget, at glasset ikke kunne stamme fra vikingetiden. I stedet måtte det skyldes “forurening” fra senere perioder.
Der er dog ikke tale om det samme blanke vinduesglas, som vi har i dag, men i stedet mere matteret glas, forklarer seniorforskeren.
– Det er ikke for, at man kan kigge ud og se, om der kommer fjender, men for at der skal komme et specielt lysindfald ind igennem det rum, man sidder i.
– Vi kender det fra kirker, hvor der også er et specielt lysindfald, når lyset rammer vinduerne, siger Mads Dengsø Jessen.
Resultatet fra den nye forskning er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Danish Journal of Archaeology.
Ud over Mads Dengsø Jessen er forskningen udført af konservator og glashistoriker Torben Sode samt forskningschef Bernard Gratuze fra Universitetet i Orleans i Frankrig, oplyser Nationalmuseet.
/ritzau/