Site icon

Tyrkisk fodboldpræsident slår dommer ned efter slutfløjt

Ankaragücüs præsident slog dommeren ned efter det uafgjorte resultat mod Rizespor i Tyrkiet.
Foto: AA

Af Danturk.com

Ankaragücüs præsident slog dommer Halil Umut Meler ned inde på banen efter kampen mod Çaykur Rizespor i Süper Lig.

Det sluttede mere end dramatisk, da Ankaragücü og Rizespor mandag aften spillede 1-1 i den bedste tyrkiske fodboldrække.

I kampens 50. minut sendte kampens dommer, Halil Umut Meler, Ankaragücüs Ali Sowe ud med et andet gult kort. Denne beslutning fik en stor reaktion fra tribunerne.

Umiddelbart efter slutfløjt stormede Ankaragücüs præsident, Faruk Koca, ind på banen, og med en velplaceret knytnæve i ansigtet slog han kampens dommer, Halil Umut Meler, i gulvet.

Mens dommeren lå på grønsværen blev han tilmed sparket i ansigtet af personer, der var fulgt i hælene på Faruk Koca, viser videoer fra optrinet på det sociale medie X.

Foto: AA

Her kan også se billeder af Halil Umut Meler, der har fået en stor bule og blodansamling under det ene øje.

Dommeren havde haft en travl aften, hvor han uddelte ti gule kort samt to røde – et til hvert hold.

Adolfo Gaich udlignede til 1-1 for Rizespor syv minutter inde i overtiden, og det kan have fremprovokeret Faruk Kocas voldsomme reaktion.

Den tidligere AGF-spiller Casper Højer Nielsen spillede hele kampen for Çaykur Rizespor og modtog et gult kort i tillægstiden.

Præsident Erdogan og sportsministeren fordømmer angrabet

Tyrkiets Præsident Recep Tayyip Erdoğan skrev i en meddelelse på sit sociale medie X, at han fordømmer angrebet på dommer Halil Umut Meler efter MKE Ankaragücü-Çaykur Rizespor-kampen, der blev spillet i aften.

– Jeg ønsker ham god bedring. Sport betyder fred og broderskab. Sport er uforenelig med vold. Vi vil aldrig tillade, at vold finder sted i tyrkisk sport, skrev han på sit sociale medie X.

Minister for ungdom og sport Osman Aşkın Bak meddelte også, at han stærkt fordømte angrebet på Halil Umut Meler, dommeren i MKE Ankaragücü-Çaykur Rizespor-kampen.

– Vi ønsker ikke at se disse billeder, som aldrig er sportens og tyrkisk fodbolds ånd værdige, på vores baner, skrev ministeren på sit sociale medie X.

Kilder: Det tyrkiske nyhedsbureau, Anadolu Ageny, Ritzau

Exit mobile version