Site icon

Ikkevestlige står bag en stor del af jobvæksten

Omkring hver tredje, der er kommet i arbejde i år, har ikkevestlig baggrund. Særligt kvinder er kommet i job.
Foto: Danturk.com

2023 har været et jubelår på det danske arbejdsmarked, hvor problemet i stedet for arbejdsløshed har været, at det har været svært at skaffe hænder nok.

I den forbindelse har ikkevestlige indvandrere trukket en stor del af læsset.

Hele 43,6 procent af de personer, der er kommet i arbejde det seneste år, har ikkevestlig baggrund.

Trækkes ukrainske flygtninge ud af regnestykket – i forventning om, at de på et tidspunkt vender hjem igen – så lander tallet på 30,5 procent.

Og det er der grund til at kippe med hatten over, mener Erik Bjørsted, der er cheføkonom hos Dansk Metal.

– Vi bliver færre danskere i den arbejdsdygtige alder. Og det betyder, at vi er afhængige af andre grupper, hvis virksomhederne skal have dækket deres behov for arbejdskraft.

– Så uden de her nye ikkevestlige lønmodtagere var vi nok aldrig nået op over tre millioner beskæftigede i år.

– Og samtidig har vi fået knækket noget af koden i forhold til, hvordan vi skal få ikkevestlige indvandrere i arbejde. Det er noget, vi har sukket efter i årtier, siger Bjørsted.

Han mener, at tallene taler sit tydelige sprog i forhold til, hvordan økonomien spiller en vigtig rolle i forhold til at integrere nydanskere.

– Selvfølgelig er der også en lang række kommuner, der er gået foran i forhold til at skaffe arbejdskraft til lokale virksomheder, der har manglet hænder.

– Men det viser også, at genåbningen af samfundet og det efterfølgende jobboom har vist sig at være den bedste driver af integration, vi længe har set, siger han.

Erik Bjørsted peger specielt på indvandrere fra de såkaldte Menapt-lande, der dækker over de mellemøstlige og nordafrikanske lande plus Pakistan og Tyrkiet.

Blandt kvinderne i denne gruppe var det for få år siden kun en tredjedel, der var i arbejde. Nu er den oppe over 50 procent.

Spørgsmålet er så, om udviklingen vil fortsætte med udsigten til et 2024, hvor dansk økonomi efter alt at dømme går et gear ned.

– Jeg tror, at vi kommer til at se en afmatning og et lille fald i beskæftigelsen. Men det bliver ikke voldsomt, og derfor tror jeg også, at der er ret gode chancer for at holde fast i den gevinst, vi har høstet under opsvinget.

– Vi ved godt, at indvandrere traditionelt er blandt dem, der risikerer at miste deres arbejde, hvis vi løber ind i en lavkonjunktur. Men hvis man bygger oven på med danskundervisning og opkvalificering, så behøver det ikke at gå så galt endda, vurderer Erik Bjørsted.

/ritzau/

Exit mobile version